Krig og Corona – særlige omstændigheder ved OL

Den olympiske komite IOC har besluttet sig for at udskyde OL i Tokyo til sommeren 2021 som følge af Coronavirus. Coronakrisen har haft stor indflydelse på sport i hele verden og herunder også ridesport. Store mesterskaber og turneringer er aflyst, almindelige konkurrencer og stævner er udsat, og derfor giver det rigtig god mening også at flytte verdens største sportsbegivenhed – de Olympiske Lege – til 2021. Siden starten på de moderne Olympiske Lege i 1896, er legene tre gange tidligere blevet aflyst. To gange har ridesportens konkurrencer været afholdt et andet sted end de andre sportsgrene, og en gang deltog kun 11 nationer i legene som følge af en boykot. Vi giver et overblik nedenfor.

1916
OL i Berlin blev i 1914 aflyst på grund af 1. Verdenskrig, der varede fra 1914 til 1918. OL blev først afviklet igen i 1920 i Antwerpen.

1940
Man kan godt forstå, hvis japanerne følger sig forfulgt af uheld, når det kommer til OL. I 1940 skulle OL være afviklet i Tokyo, men da der udbrød krig mellem Japan og Kina i 1937, ville Japan ikke afholde legene. OL blev i stedet flyttet til Helsinki i Finland, men det blev heller ikke til noget da 2. Verdenskrig begyndte i september 1939 med nazisternes invasion af Polen.

1944
Italien skulle have været vært for de Olympiske Lege i 1944, men da 2. Verdenskrig stadig rasede, blev legene naturligvis aflyst. Der skulle gå 12 år fra legene i Berlin i 1936 til de igen blev afholdt i London i 1948.

2020
Sommerlegene i Tokyo er blevet udsat til 2021 på baggrund af Corona virus (Covid-19), der lige nu hærger i hele verden og betyder nedlukning af både lande, rejser, arbejdspladser og sportsaktiviteter.

Særlige OL for ryttere
Udfordringer og ridesport er to ord, der mange gange synes uadskillelige. Både i dagligdagen men også når det kommer til store events (man kan eks. vis. tænke tilbage til VM  2018 i Tryon, USA som et eksempel.) Udfordringer har der da også været mange af i forbindelse om OL i ridning:

1956
OL blev afholdt i Melbourne i Australien. Men på grund af meget strikse karantænelove kunne hestene ikke får lov at konkurrerer i Australien. IOC besluttede derfor at flytte ridesporten til Stockholm i Sverige flere måneder før legene begyndte i Melbourne. Rytterne havde sågar deres egen åbning- og afslutningsceremoni i Sverige. Nok lidt tamt i forhold til festlighederne i Australien.

1980
Russerne var i 1980 vært for de Olympiske Lege, der skulle finde sted i Moskva. Seks måneder inden OL invaderede Rusland Afghanistan, og i protest mod invasionen var amerikanerne foregangsmænd i en boykot af legene, hvilket udviklede sig til at de såkaldte Alternate Games blev afholdt i Holland med allierede lande. I forhold til ridesporten så deltog Kun 11 lande ved OL i Moskva (Østrig, Bulgarien, Guatemala, Finland, Ungarn, Indien, Italien, Mexico, Polen, Rumænien og Sovjetunionen), mens 13 lande herunder sværvægterne Tyskland, England, Frankrig, USA, Holland, Belgien og Schweiz var til hest i Rotterdam.

2008
Fordi internationale dyrlæger ikke kunne erklære Beijing fri for hesterelaterede sygdomme, skulle heste, der rejste til OL i Beijing, være i karantæne i lang tiden, inden de kunne rejse tilbage til deres hjemland efter legene. For at komme karantænen til livs, blev de olympiske ridesports discipliner afviklet i Hong Kong i stedet for i Beijiing. 

Det år vandt dressurlandsholdet i øvrigt Danmarks første bronzemedalje for hold i dressur. Holdet bestod af Andreas Helgstrand, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Anne van Olst

Se mere om OL’s farverige historie her

Kidde: Horse Network

 

Skriv et svar