Interaktionen mellem hest og menneske er en helt særlig ting, og derfor er der rigtig mange i dag, der værdsætter hestene for deres terapeutiske egenskaber på enten den ene eller den anden måde. Men hvad sker der, når en hårdkogt kriminel møder en helt vild og urørt mustang? Det kan du se i dokumentaren The Wild Horse Redemption, hvor indsatte i et fængsel i Colorado får muligheden for at arbejde med vilde mustanger. For mange af dem bliver det ikke kun en rejse ind i ukendt og til tider farligt terræn, det bliver også rejsen til et bedre liv.