Filmstjerne på fire ben

Det er en stor opgave at skulle være med i film og teaterforestillinger, når man er en hest. Men Charmaine Berdinos 19-årige PRE vallak Kazarro har optrådt både i operaen og på film, og hver gang har den brune vallak klaret opgaven med bravour. I indslaget, der nu kan ses i arkivet, fortæller Charmaine, en af Danmarks bedste til trickstræning og frihedsdressur, hvordan hun træner og forbereder sine heste til shows og forestillinger – og vigtigheden i at hesten er med på legen.

Se hele indslaget FILMSTJERNE MED FIRE BEN 
(kræver Premium Medlemskab).

Se også de andre indslag med Charmaine Berdino:
Cirkus, show og frihedsdressur – mød Charmaine Berdino
Frihedsdressur – at arbejde med hesten frit

Om Charmaine Berdino
Charmaine Berdino er vokset op med cirkus, og derfor har show og opvisning med heste altid været en stor del af hendes liv. Charmaine optrådte for første gang, da hun var 6 år gammel på moderens P.R.E hingst. Hun fulgte altid med i sine forældres træning af deres heste, når hun kom hjem fra skole, og da hun blev stor nok, begyndte hun træne sin egen pony.

De næste år lærte Charmaine om frihedsdressur og tricktræning af sin mor samtidig med, at hun læste en masse bøger for at få mere viden om hendes store interesse. Som 16-årig fik Charmaine sin første hest, nemlig Kazarro som idag er en af hendes showheste (se billede øverst).

Læs meget mere om Charmaine og hendes heste her

 

Skriv et svar