Mød Helgstrand Dressages ryttere: Betina Jæger

I vores serie får du et unikt indblik i dagligdagen hos Helgstrand Dressage, hvor nogle af verdens bedste dressurheste har hjemme. Zibrasport Equest har fulgt i hælene på tre af deres dygtige ryttere, og dem kan du komme tæt på i løbet af de kommende uger. I tredje afsnit skal du møde Betina Jæger, der har deltaget i VM. Hun har tidligere været selvstændig, men nu er det Helgstrand Dressage, der nyder godt af hendes ridning.

SE HELE INDSLAGET: Mød Helgstrand Dressages ryttere: Betina Jæger

Betina Jæger har de seneste fem år været ansat på Helgstrand Dressage, hvor nogle af de bedste dressurheste bliver uddannet, købt og solgt videre.
Hun står for uddannelsen af de lidt ældre heste, mens du tidligere i vores serie har kunnet møde Mike Mihaita og Eric Guardia Martinez.

I dette afsnit, der er numme tre i vores serie, kommer du helt tæt på Betina, der er vild med at arbejde i det internationale miljø:

– Vi har jo ryttere og grooms fra mange forskellige lande, og jeg synes, det er super spændende at lære dem at kende også. At se hvordan deres måde at arbejde med hestene. Hvis man har et spørgsmål, så spørger jeg eksempelvis Andreas eller Thomas, og de spørger jo også nogle gange mig. Nogle af de andre ryttere spørger mig, og så vil jeg jo rigtig gerne hjælpe dem, fortæller Betina bl.a. i indslaget. 

Du kan se en teaser for det fulde afsnit herunder:

 

Skriv et svar