Datoen for DM i ridebanespringning er klar

Absolute Horses blev nødt til at rykke DM i ridebanespringning på grund af corona. Oprindeligt var begivenheden programsat i juni, men det bliver i stedet i uge 34, at Danmarks bedste junior -, young rider – og seniorryttere skal kæmpe om Danmarksmesterskaberne.

(Foto: Absolute Horses)

DM 2020 er nu en realitet, og det bliver i august, at de nye junior -, young rider – og seniordanmarksmestre skal findes.

– Vi har arbejdet på at finde en ny termin for afviklingen af Danmarksmesterskaberne 2020, og det er nu lykkedes. Uge 34 vil danne rammen for dette års mesterskaber ved Absolute Horses i Sommersted. 
På grund af covid-19 blev mesterskaberne i første omgang udsat. Det er vores vigtigste opgave at sikre deltagernes sikkerhed og sundhed. I samarbejde med Dansk Rideforbund har vi fastsat en ny dato efter sommeren.
Vi ser nu frem til igen at være værter for DM og til at samle toppen af ridesporten. Fra d. 19. – 23. august vil vi finde dette års junior -, young rider – og seniordanmarksmestre. Det internationale stævne aflyses. Vi vil naturligvis tage alle de nødvendige forholdsregler og imødese de forsamlingsrestriktioner der gør sig gældende på tidspunktet, fastslår Andreas og Christian Schou, som sammen med Bo Kristoffersen står for Absolute Horses. De understreger, at det er deres vigtigste opgave at sikre deltagernes sikkerhed og sundhed. 

Oprindeligt var det også planen, at et et internationalt stævne skulle afvikles samtidig med DM, men det er blevet aflyst. Dog vil der blive udskrevet almindelige landsstævneklasser.
Desuden bliver stævnet vært for en af kvalifikationerne til Dansk Rideforbunds Championat i springning for fire- fem- og seksårs heste.

Husk, at du kan streame det storstilede stævne her på Zibrasport Equest

Skriv et svar