Cathrine og Cassidy i front ved DM

Carina Cassøe Krüth

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy har taget føringen ved DM i dressur 2020 efter første afdeling. Men lige i hovene på den røde vallak, kommer en sort hoppe, der vil frem i verden. Carina Cassøe Krüth og Danciera stormede nemlig ind på andenpladsen i første afdeling, og der er lagt op til en meget spændende finale i kür søndag.

Billede: Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera. Foto: Zibrasport Equest

Go’e (gamle) Cassidy
Det var et skønt gensyn med Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, da første afdeling af DM i dressur blev afviklet ved Equitour Denmark i dag. Cassidy så vældig tilpas og oplagt ud, og selv om det aldrig er let at gennemføre et Grand Prix program, så fik Cathrine og Cassidy det til at se meget, meget nemt ud i dag. Flydende, harmonisk og uden fejl. Ridtet blev belønnet med 80% fra dommerne, og publikum viste også deres begejstring ved at klappe det berømte par ud af banen.

Se Cathrine og Cassidys flotte Grand Prix. Kommentatorer er Charlotte Mogensen og Michael Grønne Christensen.

Danciera – den smukkeste hest i stalden
Alle med interesse for dressur ved, at Heiline’s Danciera er et stjerneskud på vej mod den absolutte top. Med hendes faste partner, Carina Cassøe Krüth i sadlen, fortryllede Danciera både dommere og publikum med sin elegante og ukomplicerede tilgang til selv de allersværeste øvelser – og ja, ud over at være særdeles talentfuld, er Danciera også billedsmuk. 78.040% og en andenplads i dagens klasse. Fuld fortjent til det dygtige par.

En verdensmester kom på banen
Der var stor forventning til Andreas Helgstrand og Fiontini, da de dansede ned ad midterlinjen. Samarbejdet mellem Andreas og den tredobbelte UVM-guldvinder, Fiontini, er ret nyt, men de to har allerede fundet melodien, og med et flot ridt der lover rigtig godt for fremtiden, red parret sig ind på tredjepladsen med 74.620%.

Hele resultatet af klassen kan ses her

Er du Premium Medlem kan du gense klassen her

Se interview med Cathrine Dufour, hvor hun fortæller om forventningerne til mesterskabet.

Skriv et svar