De kommende uger byder på masser af streaming

Om det er er friesere, fjordheste eller konkurrenceridning på højeste niveau, du er interesseret i, så skal du følge med på Zibrasport Equest de kommende uger, hvor vi streamer fra en masse fede hestebegivenheder.

Vores kalender med streaming-events er netop blevet opdateret, og vi tør godt love dig, at der bliver masser af seværdig hestesport at opleve de næste mange weekender.

Allerede i denne weekend kan du følge Følauktion Syd – der løber af stablen lørdag, men vores flittige kamerafolk fortsætter arbejdet søndag, hvor vi sender direkte fra DRF-mesterskabet i dressur for ponyhold.

Uge 38

Fredag og lørdag er vi på pletten, når Fjordhesten Danmarks Hingstekåring afvikles på Vilhelmsborg.

Lørdag og søndag kan du også glæde dig til at se de kommende topheste vise deres kunnen, når vi streamer mellemrunden i Pavo og DRFs Championater i dressur.

Er du mere til springning, så er det også samme søndag, du kan tune ind og følge de bedste danske ponyhold dyste om medaljer i Agria DRF-mesterskabet i springning.

Uge 39

Den 25.-26. september dedikerer vi til frieserne her på Zibrasport Equest.

Vi er til stede, når Dansk Frieser Forbund arrangerer kåring og rideprøve. Og du kan selvfølgelig se det direkte.

Gå på opdagelse i streaming-programmet her

Skriv et svar