Revolution vandt suverænt

Vinderen af Equitour 2020s første klasse

Første klasse ved årets Equitour er veloverstået og bød på mange flotte ridt. Ingen kunne dog slå Andreas Helgstrand og Revolution, der scorede over 77 procent.

Allerede fra morgenstunden var der dressur af høj klasse at se på Cego Arena og live på Zibrasport Equest.

Equitour 2020s første klasse var nemlig Prix St. George med flere spændende ekvipager på startlisten.

I lang tid var det dagens første rytter, Michael Grønne Christensen, der besatte førstepladsen, men da Andreas Helgstrand og imponerende Revolution indtog arenaen, måtte Michael afgive førerpositionen til sin chef.

Med bl.a. et 10-tal for fri trav lagde Andreas og den kun syvårige hingst sig solidt i spidsen. De scorede følgende hos de tre dommere:

79.868174.474177.5001

Ingen præmieoverrækkelse

Som nævnt var der mange flotte ridt, og de placeredes resultater afslører da også, at dommerne kunne lide, hvad de så.

Resultatlisten finder du her

På grund af Covid-19 blev der ikke afholdt præmieoverrækkelse i klassen.

– Der vil i år grundet Coronarestriktioner og sundhedsstyrelsens anbefalinger kun blive afholdt præmieoverrækkelser i finalerne og med færre fremmødte. Finalerne lørdag for U25 vil være til hest. Det vil kun være nr. 1-3 der skal møde til præmieoverrækkelse.
Finalerne Bundgaard Byg kürfinalen og DM senior søndag- det er kun nr. 1-3 der skal møde til præmieoverrækkelse og dette til hest.
Til finalerne i DRF mesterskabet for para-ryttere, kommer nr. 1-3 ind til fods og hestens føres ved hånd, lyder det fra arrangørerne.

Andreas og Revolution efter deres ridt, der blev belønnet med mere end 77 procent

Skriv et svar