Dressurfestivalen aflyses, men Bundgard Byg Cup består – og vi streamer selvfølgelig derfra

Pga. de gældende COVID-19-restriktioner har det været nødvendigt at foretage justeringer i årets Blue Hors Dressur Festival, og da det ikke længere kan hænge sammen at afvikle CDI3*- og landsstævnet, rykkes finalen i Bundgaard Byg Cup til ECCO Cup finalen i uge 48. Du kan se alle klasser live her på Zibrasport Equest.

Endnu et stævne er aflyst som følge af covid-19.

Fra Blue Hors lyder meldingen:

– Vi skulle i uge 45 have haft afholdt vores CDI3* Blue Hors Dressurfestival, men pga. de gældende COVID-19 restriktioner, har vi desværre måtte aflyse stævnet, da vi hos Blue Hors ikke har kunne finde en forsvarlig løsning, der ville kunne gøre afviklingen af så stort et internationalt arrangement mulig.

Selvom 2020 bliver uden 3-stjernet CDI-dressur på Blue Hors, kan vi fortsat glæde os til at se topdressur.

Blue Hors værter for Championatsfinalerne 12.-15. november 2020:

I uge 46 vil der på Blue Hors blive afholdt finale i Unghestechampionaterne i Dressur. Selvom arrangementet afvikles uden publikum vil det blive online-streamet af Zibrasport.

ECCO Cup finalen + Bundgaard Byg Finalen 27. – 29. november 2020:

Som noget helt nyt under ECCO Cup Finalen afvikles samme weekend den udskudte Bundgaard Byg Finale.

Den endelige tidsplan for årets finale i Bundgaard Byg Cup er endnu ikke på plads, men vil blive offentliggjort hurtigst muligt. En ting er dog sikker; finalen vil blive afviklet i uge 48 og foregår forsat hos Blue Hors.

Alt dette er selvfølgelig med et fortsat uundgåeligt forbehold i eventuelle ændringer af de pågældende COVID19-retningslinjer, hvilket desværre også er årsagen til at stævnerne indtil videre afholdes uden deltagelse af publikum.

Husk du kan streame stævnerne på Zibrasport Equest!

Skriv et svar