Sable Island: De vilde hestes ø

En ø af sand i Atlanterhavet med 500 vilde heste – Sable Island er en canadisk nationalpark med en helt særlig historie og en ‘vild’ firbenet attraktion.

Skibsbrud, natur og vilde heste
Sable Island – hvilket betyder ø af sand – er en halvmåneformet aflang canadisk ø, der ligger i Atlanterhavet med Novia Scotia som nærmeste fastland. I dag bliver øen varetaget og beskyttet af Parks Canada, der skal give tilladelse til ethvert besøg på øen. For Sable Island er en ø, der interesserer mange. En af grundene er den vilde uberørte natur med et sjældent fugleliv og grå sæler, en anden er de mange skibsbrud, der er knyttet til øens historie – man mener at omkring 350 skibe er blevet offer for øens sandbanker og lumske vejr- og strømforhold. Og sidst men ikke mindst er Sable Island hjemsted for den vilde hest, Sable Island hesten.

Sable Islands placering i Atlanterhavet.

Hestenes historie
Som øens navn fortæller, så er det en ø der mest af alt består af sand. Det betyder, at der ikke vokser træer på den 42 km lange ø, men til gengæld er der græs og siv og andet lavt voksende vegetation, der kan trives under de særlige forhold. Den stride vegetation er nok til, at de omkring 500 vilde heste på øen kan overleve. Hestene kom til øen i 1800-tallet, nogle mener de kom fra skibsbrud, andre at de blev efterladt på øen af købmænd. På  Sable Island blev de blandt andet blev brugt til at patruljere øen og lede efter skibe i nød samt hjælpe til med redningsarbejdet.

I årenes løb voksede hestebestanden, og de levede frit og vildt på den aflange sandø. De var dog ikke i sikkerhed, for indtil 1960erne blev grupper af vildheste indfanget og solgt på markeder eller til slagterier. Det betød, at de i 1950erne var i fare for udryddelse, og 1960 blev der vedtaget en lov, der beskyttede hestene. I dag lever hestene uden nogen som helst indblanding fra mennesker, og de får lov at leve på øen hele deres liv. Ud over at være en turistattraktion er bestanden af vilde heste også vigtige for forskning og studier.

Fotografen Drew Doggett har lavet kortfilmen: ’Stronghold of Resistance: Sable Island & Her Legendary Horses’ der fortæller om øens vilde heste og deres barske levevilkår.

Om Sable Island hesten
Sable Island hestene er små (ponystørrelse) lette heste. Ofte er de mørke i farven, og de barske levevilkår på en sandtange i Atlanterhavet har gjort dem særdeles hårdføre og robuste. Om sommeren kan man deltage i udflugter til Sable Island og se de vilde heste på nært hold.

Hvordan besøger man øen

Fin lille introduktion til Sable Island og de vilde heste.

Skriv et svar