Politihestene kan snart være fortid

De seneste dage er debatten om de danske politiheste blusset op. Regeringen lægger op til at sløjfe rytterisektionen, selv om den kun har eksisteret i sin nuværende form siden 2018.

De seneste par år har du kunnet opleve ridende politi i Danmark. Rytterisektionen, i sin nuværende form, havde sin debut ved Folketingets åbning i oktober 2018, men nu kan det snart være slut med politihestene.

– Politihestens Venner har igår d. 13/11-20 erfaret, at Justitsminister, Hr. Nick Hækkerup, er kommet med et udkast ifm. Politiforliget. Det viser sig at Justitsministeren har tænkt sig at lukke Rytterisektionen og Politihestene, til trods for at Politiet har taget hestene til sig, brander dem – de indgår på Politiets hjemmeside, Politiet, og Politiets ledelse, er glade for hestene, der har vist sig særdeles anvendelige og omstillingsparate i Coronaindsatsen, hvor de har været i nærheds- og tryghedsskabende indsatser – mange steder.

Og med mange interaktioner med borgerne, lyder det fra foreningen, hvis formål er at støtte det ridende politi.

Også DR kan afsløre, at regeringen lægger op til at droppe hestene:

I et nyt udkast til en politiaftale, som DR Nyheder er i besiddelse af, lægger regeringen op til at nedlægge rytterisektionen og dermed spare 31 millioner kroner fra 2021-2024.

Det var i august, at regeringen præsenterede sit udspil til det nye politiforlig. Det forventes at være forhandlet på plads i løbet af denne uge.

Zibrasport Equest besøgte det ridende politi tidligere i 2020:

Se en teaser for indslagene

Gense indslagene med politihestene i vores arkiv

Skriv et svar