Josefine og Driver kåres som vinder af U25 ECCO CUP 2020

Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver ved U25 DM 2020. Foto: Zibrasport Equest

Josefine Hoffmann og Hønnerup Driver kåres som vindere af U25 ECCO Cup 2020 uden en finale. Stort tillykke til parret.

2020 har på mange måder været et mærkværdigt år, hvor det har været mildest talt udfordrende at afvikle stævner. Finalen for U25-rytterne i årets ECCO Cup måtte derfor også udskydes ad flere omgange, og nu er den endelige beslutning om helt at aflyse årets finale så truffet i samarbejde med ECCO. Det skyldes, at nogle af de deltagende ryttere vil falde for aldersgrænsen på 25 år, hvis finalen flyttes til en ny termin i 2021.

Vinderen af ECCO Cup for U25-ryttere i 2020 kåres derfor på baggrund af resultaterne af årets to kvalifikationer (3. kvalifikation blev desværre også aflyst pga. corona). Den ekvipage, der har samlet flest point og dermed kåres som vinder, er: Josefine Dahl Hoffmann / Hønnerups Driver. Stort tillykke Josefine!

Se parrets ridt fra ECCO Cup kvalifikationen i Sundeved Rideklub i oktober:

Tillykke til alle finalister
Udover Josefine Dahl Hoffmann / Hønnerups Driver var yderligere seks ekvipager tilmeldt finalen – disse vil alle blive præmieret af ECCO. Ligeledes tillykke til jer med de flotte præstationer.  

De seks resterende finalister er:

Emma Skov / Cracker Jack

Caroline Vang Klemmensen / Sack

Michala Mejlgaard Jensen / Trebiz

Pernille Kock Rasmussen / Heslegård’s Robert

Trine Lind / Jubi’s Tenacity

Sandra Aagard Hyrm / Heslegård’s Rismon

Sandra Aagaard Hyrm og Heslegårds Rismon, U25 DM 2020. Foto: Zibrasport Equest

Se også
U25 ECCO Cup kvalifikation fra Sundeved 2020

ECCO Cup Finalerne for Pony, Junior og ungrytter 2020

Kilde: Dansk Ride Forbund

Skriv et svar