Ny springturnering for ponyer i 2021

2021 byder på en spritny springturnering for ponyer under navnet DistriktsmesterskabsCup, lyder det fra Dansk Ride Forbund. Turneringen er åben for medaljevinderne fra de individuelle distriktsmesterskaber i springning for ponyer, og afvikles ved årets Agria DRF-mesterskaber for pony og Children, hvor der både rides en opvarmningsklasse og en finaleklasse.

DistriktsmesterskabsCup afvikles i LB for kategori 3 og i LA for kategori 1 og 2. Du kan læse bestemmelserne for turneringen her.

”Formålet med den nye DistriktsmesterskabsCup er at samle alle distriktsmestre fra hele landet i alle ponykategorier og lade dem ride ved Agria DRF-mesterskabsstævnet, så de kan se de bedste ponyryttere og opleve stemningen ved et DRF-mesterskab,” fortæller Jakob Leth, formand for springudvalget, og fortsætter: ”Vi ønsker at styrke ponyspringsporten og tror på, at dette initiativ kan være med til at gøre netop det,” slutter han.

Skriv et svar