Hingstekåring i KWPN – sådan gik det

Nixon Foto: Digishots.nl

Blue Hors har indkøbt ny hingt ved kåringen i KWPN, Nixon en Totilas-søn. Foto: Digishots.nl

”Den største hingstekåring i verden” kalder hollænderne kåringen i KWPN, som netop har været afviklet over seks dage – i år uden publikum, og med en kåret hingst til Danmark

Når hollænderne kalder deres hingstekåring for ”verdens største” med 25.000 tilskuere, så er den, målt på antallet af tilskuere, mindre end halvdelen af de godt 60.000 som de senere år har besøgt Dansk Varmblods hingstekåring i MCH Messecenter Herning i marts måned. Målt på antallet af hingste til kåring stiller sagen sig helt anderledes. Her har KWPN det største antal hingste under lup ved kåringen.

Hele 103 springbetonede hingste blev besigtiget og heraf opnåede 48 hingste godkendelse/kåring og i alt 6 blev udnævnt til præmiehingst:

Kat.nr. 001 A LA MINUTE Z e. A LA CARTE NR/LIBERO H
Kat.nr. 020 NIWYRUSO H e. BALTIC VDL/CORLAND
Kat.nr. 041 NOURI W e. COHINOOR VDL/CARRERA VDL
Kat.nr. 083 NIGHT LIFE VDL e. ERCO VAN ‘T ROOSAKKER/AREZZO VDL
Kat.nr. 088 NIRVANA e. V&V FARFAN M/FUEGO DU PRELET
Kat.nr. 089 SALTADOR TER PUTTE e. FOR PLEASURE/DIAMANT DE SEMILLY

Saltador Ter Putte er interessant, set med danske øje, idet hingstens mor Lady a Ter Putte er helsøster til den danske elitehingst Favorit Ask.

44 dressurhingste blev godkendt
Kåringskommissionen besigtigede i alt 99 dressurhingste, og de 44 af dem opnåede godkendelse/kåring. Heraf blev fem fremhævet og udnævnt til præmiehingst:

Kat.nr. 391 NIRVANO e. FOR FERRERO/CHARMEUR
Kat.nr. 426 NEXT PITCH e. US GENIAAL/HOTLINE
Kat.nr. 453 NIRVANA e. GOVERNOR/VIVALDI
Kat.nr. 494 NOBEL PRINS e. INDIAN ROCK/WYNTON
Kat.nr. 503 NEXT LEVEL e. JARVILLE/PRESTIGE VDL

Blandt de kårede dressurhingste i KWPN var der afkom efter flere danskejede hingste som: Blue Hors Farell, Franklin og Vitalis. Painted Black og Just Wimphof toppede listen over flest godkendte sønner med hver fire.

Nixon Foto: Digishots.nl
Blue Hors har indkøbt ny hingt ved kåringen i KWPN, Nixon en Totilas-søn. Foto: Digishots.nl

Blue Hors sikrede sig en kåret søn, Nixon e. Totilas/Jazz, hingsten er opdrættet af den tidligere topdressurrytter Anky van Grunsven og hendes mand Sjef Janssen samt et hollandsk stutteri. Den sporty natsorte hingst kommer forhåbentlig til at slægte sin berømte far Totilas på, Totilas der med Edward Gal er en af verdens mest vindende dressurhingste. I hingstens hoppestamme finder man flere sportsheste, og han er ejet i et samarbejde mellem Blue Hors hollandske Hengstenstation van Uytert og fremstilles ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2021 på Vilhelmsborg.

– Vi er utroligt glade for denne endnu meget ungdommelige Totilas-søn som vi ser et stort udviklingspotentiale i. Vi synes, at han indeholder utroligt spændende præstationsblod, og så udmærker han sig som en Totilas-søn med supergode bagben, udtaler Martin Klavsen, avlsleder på Blue Hors til hingstestationens hjemmeside.

Glamourdale ”Årets dressurhingst”
Glamourdale vandt titlen ”Årets dressurhingst”, han er født i 2011 efter Lord Leatherdale/Negro) og hingsten var den mest populære hingst i den offentlige afstemning om titlen.

Det var Jasmijn van der Velden, barnebarn af Glamourdales-opdrætter Joop Rodenburg, som modtog Jazz-trofæet, som følger med titlen. Hingsten blev fløjhingst ved kåringen tilbage i 2014, og under Charlotte Fry vandt han UVM i Ermelo som 7-årig, og har nu debuteret i Grand Prix.
Hingsten ejes af Gertjan van Olst.

Se en liste over samtlige kårede hingste HER

Se en videopræsentation af Glamourdale HER

Skriv et svar