Opvarmning og træning i en kold tid

Karin Nissen blev uddannet berider i 1995. Hun har stor erfaring med opvarmning og træning i de kolde vintermåneder. De erfaringer deler hun her

– Jeg har testet markedet igennem for alle mulige, mærkelige varmelegemer, med strøm og uden. Jeg har set på udstyr til skisport, og jeg er kommet frem til, at det som virker for mig, er engangsvarmelegemer, indleder Karin Nissen, der siden 2006 har været daglig leder i Frederiksværk Rideklub. Hun rider flere heste daglig, og underviser lærlinge og elever, og det betyder lange dage i en kold ridehal i vintermånederne.

Engangsvarmelegemer i ridehandsker og ridestøvler holder Karin Nissen varm dagen igennem.

Hun har engangsvarmelegemer i ridehandsker og støvler, og under sin sædvanlige ridebeklædning bruger hun skiundertøj for at udgå frostknopper på lårene, noget som plager mange professionelle ryttere i vintermånederne.

Hendes erfaring er, kan hun holde hænder og fødder varme dagen igennem, er det muligt at få trænet og undervist uden at blive alt for generet af kulden. Og engangsvarmelegemerne holder på varmen i 8-9 timer.

– Når jeg skridter hesten varm, trækker jeg skridttæppet hen over mine lår, og så er varmen fra hesten nok til at holde mig varm, men jeg skridter ikke længe, forklarer Karin.

Kort skridtopvarmning og luntetrav
Karin har valgt ikke at gå sig varm ved siden af hesten under opvarmningen, som nogle vælger, for at få gang i kroppen. Hun ser ikke en ide i at gå sig varm, for så at blive kold igen, når hun kommer i sadlen.

– Jeg syntes jeg bliver varm sammen med hesten, og den kropsvarme, der kommer fra den, er nok. Hun understreger, at også hesten skal være pakket ind i et skridttæppe under opvarmningen, især hvis de som de fleste rideheste, er klippede.

– Mit indtryk er, at heste ikke reagere på kulden på samme måde som vi gør. Jeg skridter ikke længe i opvarmningen, max 5 minutter. Jeg luntetraver hellere – helt langsomt slow trav.

Karin forklarer, at hun på træningssamlinger har overværet foredrag af dyrlæger. Og der er evidens for, at det ikke har en større effekt på hesten at skridte den 10-15 minutter, men hellere skridte i kortere tid, for så at luntetrave den. Det bliver de mere varme og træningsparate af. Har man en meget temperamentsfuld hest, der trives bedre ved en længere skridtopvarmning, så er det naturligvis det rette, men rent fysisk betyder det ikke noget, har Karin erfaret.

– Jeg varmer op i ca. 10 minutter i helt roligt trav, hvor hesten ikke får lov til at tage store skridt. Den går i en lidt lang form, indtil den er blevet opvarmet, og kan begynde at gå mere samlet. Problemet er jo nu, at de bliver hammer friske i det her vejr, er Karins erfaring.

Hendes heste er på fold hver dag, men som vejret er lige nu med sne, frost og vind, rør de sig nærmest ikke på folden. Virker hestene meget friske, når Karin har sadlet op, vælger hun lige at lade dem bruge noget energi i longen inden træningen.
Longering kan give hestene mulighed for at bukke og røre sig frit, men under kontrollerede forhold. En overfrisk, kold hest der eksploderer, kan være den sikre opskrift på skader.

– På den måde får man toppen af energien af, for man kan ikke arbejde med en hest, der er fuldstændig opkogt i hovedet. Den er ikke modtagelig for uddannelse. Og så bliver det mere overlevelsesridning, forklarer Karin. Hun longerer hesten omkring 10 minutter, for det er ikke tanken, at den skal være svedig, men den skal have lov til at røre sig. Nogle heste kan man slippe løs i hallen, men andre kan køre sig selv op, og overreagere, med risiko for skader.

Har en stor pyt-knap
Karins heste er i god form, og de er ikke påvirket på deres vejrtrækning af kulden. Og som hun forklarer, er hendes heste i høj grad med på legen på de frostklare dage.

– Jeg rider normalt maksimalt tre kvarter på mine heste, inklusiv opvarmning. Jeg har en rimelig stor pyt-knap, specielt med de unge heste. Nogle dage kan jeg mærke, det kommer bare ikke til at lykkes i dag, så prøver vi igen i morgen, og det kan være, det er bedre i overmorgen.
Det er mange års erfaring, som har udløst den holdning, for tidligere var det ikke sådan, erkender Karin, som fortæller, at hun er blevet bedre til at forstå og erkende, når tingene ikke helt fungere, som hun gerne vil.

– Kan jeg mærke, det er på grund af friskhed, tingene ikke rigtig vil lykkes, vil jeg hellere tage dem en tur i longen. Heste der er overfriske, er ikke uddannelsesparate.

Karin er bevidst om, at hun hurtigt skal pakke hesten ind i skridttæppe efter træningen. På den måde bliver de ikke kolde for hurtigt.

Karin Nissen dyrker forhindringsbaneløb. Billedet her repræsentere det bedste i hendes dagligdag: hesten Scaglietti V og OCR-træning.

Har aldrig været i så god form som nu
Karin begyndte for knap tre år siden at styrketræne ved siden af ridningen. Hun er super aktiv løber, hun træner dagligt, og dyrker forhindringsbaneløb kalder OCR-løb (Obstacle Course Racing). Hun er blevet så bidt af sporten, hun selv skal stå for at arrangere et motionsløb ”Taste & Run” til sommer. Og hvorfor nu gå i gang med det?

– For det første, fordi jeg var blevet for tung. Det må man indrømme kan være en konsekvens af at blive ældre. Og jeg tænkte, skal jeg blive ved med at ride på et ordentligt niveau, bliver jeg simpelthen nødt til at gøre noget andet.

De mange skader Karin har fået gennem årene med heste, var også begyndt at sætte sine spor i kroppen. Karin kom i kontakt med en professionel træner og kostvejleder, Freddy Hejgaard i det lokale fitnesscenter, Frederiksværk Motionscenter, og derfra er det gået slag i slag.

– Jeg træner fast to gang om ugen med Freddy, han er top motiverende at arbejde sammen med, og jeg træner selv ved siden af. Det er en god måde at få trænet hele kroppen på, for det træner alle muskelgrupper. Jeg tog beslutningen om at gøre noget i 40-års alderen. Og jeg føler selv, at jeg aldrig har været så godt ridende som nu, slutter Karin Nissen.

Skriv et svar