Ulla Tørnæs og Lars Trier Kjøller har en god sag

Venstre-politiker Ulla Tørnæs og berider Lars Trier Kjøller er kommet i medierne i deres kamp for hestebranchen i en svær tid. – Det nytter ikke noget bare at sætte sig ned, og tænke: det er synd for mig! fastslår Lars Trier Kjøller

Mange større og mindre erhvervsdrivende kæmper for deres overlevelse under nedlukningen som følge af coronapandemien, og for mange af de erhvervsdrivende i hestebranchen er der ikke hjælp at hente i regeringens hjælpepakker. Berider Lars Trier Kjøller, der driver LK Equestrian ved Troldkær mellem Vamdrup og Jels, har 23 heste i stalden. Og nu, hvor der ikke er stævner, og mulighed for undervisning, så er hans indtjening faldet drastisk, men udgifterne er de samme. Hestene skal fortsat fodres, have smed og dyrlæge, passes og uddannes.

LT Equestrian drives af berider Lars Trier Kjøller.

– Det er en produktion, vi uddanner og producerer heste til salg. Problemet er, at uden stævner kan vi ikke lave en værdiforøgelse af hesten, og så er mange af os også dybt afhængige af at kunne tjene penge til hesteholdet ved at undervise, forklarer Lars.

Normalt tjener han mellem 30 og 40.000 kr. om måneden på undervisning, penge som indgår i virksomheden og er med til at betale de mange faste udgifter forbundet med det at have et hestehold. Han har udgifter på op imod 100.000 kr. om måneden, og har nu et underskud på op mod 77.000 kr. om måneden, og som det har vist sig, er der ingen hjælp at hente til at dække udgifterne i de eksisterende hjælpepakker.

Lars Trier Kjøller har været meget aktiv for at forsøge at ændre betingelserne i hestebranchen.

Skriver til ministeren
Lars og hans revisor har i sommer søgt om støtte fra regeringens hjælpepakke, men han kan, i lighed med andre hesteejere i samme situation, kun få hjælp til de faste udgifter som el, vand og varme og intet til foder, smed, dyrlæge og pasning af hestene, som er de virkelig store poster.

Efter to afslag på ansøgning om hjælpepakker vælger Lars Trier Kjøller at tage skridtet videre. I starten af februar skriver Lars til Erhvervsministeren:

Jeg skriver til dig fordi jeg mener det er forkert at tolke salgsheste som en lagervare.
Der er 4 typer af køb i en moderne hesteforretning:

  • 1: En hest der bliver købt og solgt på en til to dage. Mange gange når den slet ikke ind i stalden. Lav fortjeneste og ingen omkostninger.
  • 2: En hest der bliver købt med uddannelse og senere salg. Kan typisk stå i stalden i uddannelse 1-4 år. Mulighed for stort afkast mange omkostninger.
  • 3: En hest som er købt ind til stævnebrug og tænkt som pr for virksomheden.
  • 4: En hest som er købt ind til avl. Hingst eller hoppe. Begge typer kan være omkostnings tunge, fordi de skal bevise deres kvalitet på stævnebanerne eller til kåring.

Type 2 og 4 udgør den absolut største andel.
Jeg mener det er en produktion og ikke et lager. Vi uddanner/producere heste til ridesporten. Produktionsomkostningerne er høje. Hvis det var et normalt lager, kunne vi slukke for lys og vand indtil vi kunne få kunder ud igen. Men det kan vi ikke. Den eneste omkostning vi kan fjerne, er stævneomkostningerne. Og det er absolut ikke en fordel, da ingen stævner er direkte årsag til værdiforringelse at de heste vi uddanner på.
Min virksomhed, og mange andre af samme type, er samtidig dybt afhængige undervisning og uddannelse af de ryttere som dyrker ridesport. Både indtægt på lektioner og ridning/uddannelse af elevernes heste.
Det må vi ikke pt. Kunderne i Danmark er afventende med at købe, fordi de er usikre på, hvornår de kan komme ud på stævne pladserne igen. Og fordi de holder tilbage med at investere pga. usikkerhed mht. job eller virksomheder.
Der har ikke været den export til udlandet, som vi normalt har. Derfor må vi enten sælge med tab, eller vente på kunderne igen kan rejse frit i verdenen. Men at vente kræver likviditet, og den forsvinder hurtigt med de driftsomkostninger branchen har. Det er ikke muligt at stoppe med at fodre, muge, ringe efter dyrlægen og beslagsmeden, lufte/ride, lukke på fold, i Walker og løbebånd.
Men andre ord, hestene er døde, hvis jeg slukker lyset og lukker for vandet, indtil Corona er overstået.
Håber du vil se på dette problem meget snart.

Lars Trier Kjøller tog kontakt til TV2S, og sammen med Ulla Tørnæs fik de chance for at forklare sig i et længere klip, som kan ses herunder:

Ulla Tørnæs og jeg forsøger at råbe regeringen op!!! #Trier_Tørnæs

Slået op af Lars Trier Kjøller i Fredag den 12. februar 2021

Ulla Tørnæs går ind i sagen
Heldigvis for hestebranchen og for Lars Trier Kjøller er venstrepolitiker Ulla Tørnæs gået ind i sagen, og har stillet spørgsmål til de relevante ministerier. Ikke alene i spørgsmålet om hjælpepakkerne, men også stillet spørgsmål til Sundhedsministeren for at få svar på, hvad forskellen er, om der er fem ryttere i ridehallen – contra fire ryttere og en underviser. I håbet om at få genåbnet for undervisningen rundt omkring i landet.

Ulla Tørnæs Foto: Steen Brogaard
Ulla Tørnæs. Foto: Steen Brogaard

Stor opbakning fra branchen
Udfordringen for Lars Trier Kjøller og andre, der har hestebranchen som erhverv er, at der ikke er en egentliglig brancheorganisation, som kan tage disse og andre sager op i forhold til fx myndighederne.

– Rideforbundet skal kæmpe for, vi kan få genåbnet for stævner og undervisning, det gør de i samarbejde med DIF, det er ikke hos rideforbundet, at den her opgave ligger, fastslår Lars, som har fået mange tilkendegivelser fra sine kolleger, som støtter op om Ulla Tørnæs og hans kamp for branchen.

På et hængende hår
Lars fortæller, at der ikke går længe, før han må blive nødt til at sælge nogle af sine talentfulde heste med tab, for at begrænse udgifterne, og få penge til at betale foder med. Han har ikke trukket en krone ud af firmaet til sig selv i 2020, og nu begynder nedlukningen at betyder, det strammer til økonomisk for Lars.

– Jeg opfordrer ALLE som mener kompensationspakkerne ikke passer, eller er utilstrækkelige for hestebranchen, til at sende en mail til Erhvervsministeriet: em@em.dk , siger Lars. Og samtidig opfordrer han kraftigt til at der bliver holdt en god tone i kommunikationen, så vi kan få en konstruktiv debat og forhåbentlig et positivt resultat af henvendelsen til ministerierne.

Skriv et svar