Hesten bestemmer, hvornår den er klar til at changere, del 2

Changement er for mange ryttere en hurdle, som lige skal overvindes. Kan man nu det? Gør man det nu rigtigt? Vi har spurgt Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Anne Troensegaard, hvornår og hvor, deres heste møder changementer første gang

– Jeg lære mine heste at changere på et tidligt tidspunkt, omkring 4-5-års alderen, fortæller landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og den holdning bakkes op af dressurtræner/rytter Anne Troensegaard fra Slangerupgaard.

Ryttere, som rider dressurchampionater på deres 6-års heste, finder ofte, at netop changementerne kan være helt afgørende for, om hesten bliver klar til konkurrence eller ej. Det kan også være changementerne, som gør championatsfinalerne for de 6-årige heste til en nervepirrende affære, og det kan være changementerne, som afgør klassen. Jeg har fulgt championatsfinalerne herhjemme og verdensmesterskaberne for unge heste gennem flere år. Hvor changementerne tidligere var en udfordring for mange, er det i dag ikke så udbredt et problem. De fleste heste forstår hjælpen og kan lave changementerne, de fejl som kommer er mere et resultat af fejl, der bare kan opstå i et program. Hestenes galopkvalitet er øget, ligesom hestene har fået en bedre egenbalance fra naturens hånd, og dette er med til, at gøre det lettere for hestene at lave changementerne.

Cathrine Dufour viser her et changement på Varmos Amigos ved den seneste træningssamling for rytterne i bruttotruppen.

Det er netop hestenes galopkvalitet, og deres gode respons på rytterens hjælp generelt, som afgør, hvornår Anne Troensegaard og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein begynder at lege med changementer. Og selvom man leger lidt med øvelsen, og laver den fx for enden af en diagonallinje, inden man vender ind på kortsiden, så skal changementerne være rene og gennemsprungne. Bliver hesten usikker eller måske hidsig, når man forsøger at lære dem at changere, er det for tidligt. Så gem øvelsen til senere, når hesten er blevet mere sikker, og klar til at tage imod hjælpen, er deres opfordring.

Anne Troensegaard, Slangerupgaard.

Anne Troensegaard: – Jeg begynder at lave changementer på de 4-årige heste, hvis de har en funktionel galop, og reagere på hjælpen. Føler man, at her ligger den godt for hjælperne, så kan man prøve at give den hjælpen til changement. Hvor det sker, kommer an på hesten, men ofte er det diagonalt ned til hjørnet på de unge heste. Ofte er det bare det ene changement, jeg laver, hvis jeg føler hesten er klar til det, og så kan det let gå et par uger, før jeg prøver igen.

Når hestene bliver lidt ældre, og har fået en større styrke i galoppen, og lært hjælperne bedre at kende, tager Anne igen fat på changementer. Og her er hun og Nathalie enige om, at det kan være en stor hjælp for rytter og hest, at indøve changementet på langsiden. Ud fra hjørnet rider man hesten ind i en schenkelvigning i galoppen ind på andet hovslag (sporet ved siden af hovslaget ude ved barrieren). Søg for at hesten både går frem og til siden. Den må ikke miste galoppen i øvelsen, og den skal fortsat være lige. – Når jeg mærker, hesten begynder at trække ud mod hovslaget for at få støtte fra barrieren, giver jeg changementshjælpen ud mod kontragalop, fortæller Anne og Nathalie samstemmende.

– På den måde bliver der ikke så meget spænding hos hesten, og changementet bliver ikke en udfordring eller et problem for hesten. Skal mine 5-års heste gå championater, indøver jeg ikke changementer i træningen op til konkurrencen, for her er det vigtigt, de kan holde kontragaloppen. Man kan tage fat på changementerne igen, når hesten har gået 5-championaterne, fortæller Anne Troensegaard.

Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein: – Kan jeg, på de 4-årige heste mærke, at galoppen er afbalanceret, laver jeg changementet på diagonalen, men jeg kan godt lide at gøre det fra schenkelvigning i retvendt galop på langsiden og ud imod barrieren. Og her er hun og Anne Troensegaard altså helt på linje i deres tilgang til indøvning af changementer.

– Nogle heste koger op, når man begynder at lave changementer. Så må man lægge det lidt på hylden igen, og først få sikkerhed i hestens reaktion på hjælpere. Jeg lærer ikke hesten at gå kontragalop før den begynder at lave changementer, understreger Nathalie, og hun underbygger: – Jeg vil helst have, at hesten lære at lave changement så tidligt som muligt, når jeg kan mærke den psykisk er klar til det. Jeg skal være sikker på, at galopkvaliteten og balancen er til stede. Og det kan variere fra hest til hest. Der kan være 5-års heste, som skal arbejde lidt mere med galoppen og det grundlæggende inden man prøver med changementer igen. Det er derfor lidt hesten, som bestemmer, men som sagt, jeg er absolut ikke tilhænger af at lære hesten at gå kontragalop før changement. Det gør livet meget sværere for hest og rytter, og nogle heste, oplever jeg, bliver meget forvirrede, hvis de er arbejdet meget i kontragalop, hvor de ikke må changere, til at rytteren pludselig forlanger, nu SKAL de changere, slutter Nathalie zu Sayn-wittgenstein.

Du kan læse første del i serien om changement HER

Changement à tempo (flyvende changement)
Øvelsen udføres ved, at hesten fra at galoppere til den ene side skifter til at galoppere til den anden side uden mellemfaldende trin eller skridt, men direkte fra den ene galop til den anden. Changement à tempo foregår umiddelbart i forbindelse med det svævningsmoment, som efterfølger hvert enkelt galopspring. For at kunne udføre et godt changement à tempo er det derfor vigtigt, at galoppen er så energisk og springende, at der overhovedet er et svævningsmoment. Changementer à tempo, i daglig tale blot kaldet changementer, kan også udføres i serier fx.: for hvert 4., hvert 3., hvert 2., og for hvert galopspring.

Hesten skal, selv i serier, bevare energien, roen og letheden og være absolut ligeudrettet og udføre changementerne med så diskret og usynlig hjælp fra rytterens side som muligt. Galoptakten og hestens balance skal bevares også i serierne. For at muliggøre dette er det tilladt mellem changementerne at galoppere med lidt mindre samlingsgrad, end der ellers forlanges i samlet galop.

Changement for hvert 4. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage fire galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.

Changement for hvert 3. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage tre galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.

Changement for hvert 2. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage to galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.

Changement for hvert spring: Hesten changerer for hvert galopspring.

ALMINDELIGE FEJL er bl.a.:
• Changementet udføres uden tilstrækkelig energi.
• Hesten er ikke ligeudrettet i changementet.
• Hesten har vægten på forparten i changementet, så den topper op bag til.
• Hesten springer ikke lige langt ind under sig i changementerne til højre og venstre.
• I serier udføres de mellemliggende galopspring ikke på en lige linie, men zig-zag agtigt.
• Rytteren giver alt for tydelige hjælpere.

GRUNDFEJL er bl.a.:
• For- og bagben changerer ikke samtidigt (changementet bliver urent).
• Changementet udføres med samlede bagben.
• Der er ikke det korrekte antal galopspring mellem changementerne i serier.
• Hesten slår sig tydeligt fra.
• For- eller bagparten kastes til siden.
• Hesten ignorerer rytterens hjælpere og nægter at changere.
• Changementet udføres gennem trav.

Fra DRF’s fordringer til dressur

Skriv et svar