Hvordan reagerer din hest ved opsadling?

Du glæder dig til at komme ud at ride, men din hest reagerer ikke med sammen entusiasme. Mens du sadler op, pisker den med halen, lægger ørerne tilbage, gumler på biddet. Og det er ikke det værste, når du skal i sadlen sker det samme. Hvorfor? Det har et studie måske svaret på

Et studie i England, offentliggjort i Equine Veterinary Education, har undersøgt 193 sports- og fritidshestes reaktion ved opsadling og opstigning. Hestene blev redet af amatører og professionelle. Forskerne beskriver resultatet af studiet som foruroligende.

11 forskellige ridecentre indgik i undersøgelsen, hvor forskerne havde designet en protokol til dokumentation af adfærd under opsadling og opstigning. Protokollen omfattede 64 unormale adfærds reaktioner ved opsadling, og 30 ved opstigning. Protokollen blev testet i en lille pilotundersøgelse og gennemgik efterfølgende mindre ændringer. Adfærd varierede fra at bide, lægge ørerne tilbage, uro og pisken med halen, til at kaste med hovedet, stirre, have tungen ude, gnubbe næsen og slikke sig om munden. Til undersøgelsen blev hver hest observeret i cirka otte minutter af ledende forsker Dr Sue Dyson, og reaktionerne beskrevet. Hver hest gennemgik derefter en omhyggelig, systematisk palpering af Dyson i sadellejet og bag sadlen for at opdage tegn på ømhed. Hver hest blev observeret af Dyson, mens ejerne sadlede op og sad op, som de normalt ville, hvor hun bemærkede unormal adfærd i forhold til protokollen. Videooptagelser blev også lavet for efterfølgende at kunne vise tegn på unormal adfærd og også for at kontrollere, at observationer blev foretaget konsekvent. De forskellige udstyr blev noteret, og sadelpasning blev også kontrolleret.

Resultatet af undersøgelsen
Undersøgelsesteamet fandt ud af, at det hyppigste antal unormal adfærd under opsadling var 10 ud af de 64 unormale adfærdsreaktioner, der var opskrevet i protokollen, spændende fra ingen til hele 33 adfærdsreaktioner.

Af de heste, som blev opsadlet med bid (to heste blev redet bidløst) var 16,8% tilbageholdende med at åbne munden og tage imod biddet. 67,0% blev observeret gentagne gange at tygge på biddet. Nogle kastede hovedet (12,4%) eller løftede hovedet (10,9%) for at undgå, at få trensen på. De fleste heste (61,1%) havde en intens stirren (glasagtig udtryk) eller lagde ørerne bag lodret (56,5%) mens de fik trense på.

Den mest almindelige adfærd, der blev observeret, når hesten fik sadel på var: var ørerne tilbage (57,0%), en intens stirren (53,9%), urolig (31,6%), tygge på eller leg med bid (34,1%), pisken med halen (20,2%) og kaster med hovedet (19,7%). Der var samme grad af unormal opførsel under opsadling hos 52% af hestene. Undersøgelsesteamet rapporterede, at 34% af heste viste mere unormal adfærd under opsadling end, når de fik trense på, mens det omvendte var tilfældet hos 15% af hestene.

Varigheden af unormal adfærd i forhold til den samlede opsadlingstid var 25% til 75% hos halvdelen af hestene.

Pisken med halen var hyppigere, når hestene fik sadel på (20%) og strammet gjord (34%) end når de fik trense på (10%). 11% af hestene drejede hoved om mod gjorden, når sadlen blev lagt på, og 40% af hestene drejed hovedt mod gjorden, når den blev strammet. 5% prøvede at bide efter den, der sadlede den, og 15% prøvede det samme, når gjorden blev strammet. Hestene stod mest uroligt under opsadlingen 32%, mens kun 9% var urolige, når de fik trense på.

Reaktion på opstigning
Forskerteamet fulgte med, da rytterne skulle i sadlen, hvor 90% af rytterne brugte en skamle for at komme op. Det mindsker presset på hestens ryg, trækket i sadlen og er mere skånsom ved rytterens fysik. Også her noterede forskerne hestens reaktion ud fra de 30 nedskrevne anormale reaktioner, der var vedtaget fra forsøgets start. Gennemsnitlig var der 1 unormal reaktion ud af 30, spændende fra ingen til 12 unormale reaktioner.

Lidt over en fjerdedel af hestene var urolige under opstigning, mens 17,1% piskede med halen, 16,8% tyggede på biddet, 14% ”pustede sig op”, 12,4% trak ned i tøjlerne, og 10,9% kastede hovedet. I alt 7,8% af hestene skulle holdes. Da de blev bedt om at gå fremad, efter at rytteren var kommet i sadlen, var næsten alle hestene villige til at gøre det.

Dyson og hendes kolleger erkender, at undersøgelsen er foretaget på baggrund af forskernes observationer, og der vil være mulighed for fejlobservationer. – Ikke desto mindre repræsenterede prøven et stort udvalg af heste, fra fritidsheste til dressur- og militaryheste på øverste niveau og gav nogle foruroligende resultater.

Det konkluderes, at mange af de adfærdsreaktioner, der er beskrevet under opsadling og opstigning, adskiller sig fra heste i hvile, og er i overensstemmelse med adfærd forbundet med stress og / eller smerte. De bør ikke betragtes som normale under opsadling, sagde undersøgelsesteamet.

Teamet observerede en høj andel dårligt tilpassede sadler og sadler, der bevægede sig unormalt under træning med risiko for at resultere i smerte. En vurdering af sadeltilpasningen i hvile, blev 78,2% af sadlerne vurderet til at have negativ indflydelse på hestens præstation. Flere end halvdelen af sadlerne, havde ikke være kontrolleret af en sadelmager indenfor de seneste seks måneder. De fleste havde for smalle bomme (66,8%). Det næste mest almindelige sadeltilpasningsproblem var, at forsvidslen var for lav.

– Bedre uddannelse af ryttere, undervisere og sadelmagere angående både sadeltilpasning og unormale adfærdsmæssige tegn under opsadling og opstigning er påkrævet, udtalte forskerne.
– Nogle reaktioner fra hestene kan afspejle smerte (fx ørerne tilbage, intens stirren og halepisken). Bid og spark bliver betragtet som aggressiv opførsel, men de kan skylds hestens forventning om smerte under træningen, og dette kan meget vel skyldes dårligt tilpasset udstyr i nogle tilfælde.

– Ryttere skal gøres opmærksom på, at denne adfærd ikke er normal og kan være en manifestation af underliggende problemer, slutter Sue Dyson

An investigation of behaviour during tacking‐up and mounting in ridden sports and leisure horses
S. Dyson, A. Bondi, J. Routh, D. Pollard, T. Preston, C. McConnell, J. H. Kydd.
Equine Veterinary Education, 23 January 2021 https://doi.org/10.1111/eve.13432

Kilde: horsetalk.co.nz

Skriv et svar