Nyheder

10% dør af forfangenhed

Forfangenhed er en af de sygdomme, som koster flere heste livet herhjemme hvert år. Heldigvis er der heste, som kommer sig efter sygdommen. Tidligere var indgræsningen i foråret skyld i forfangenhed hos mange heste. Det sker fortsat, men nu er det stofskifteproblemer, som udløser lidelsen hos 90% af de ramte heste


Lige nu, hvor hestene skal indgræsses og går fra stalden/sandfolden til græsfolden er der større risiko for, at hesten udvikler forfangenhed. Hesteejere har dog fået langt større fokus på denne udfordring for hestenes helbred, så indgræsningen sker de fleste steder efter en nøje plan, så man mindsker risikoen for, at hestene udvikler forfangenhed.
Lidselsen ses også som aflastningsforfangenhed, hvor hesten gennem længere tid har måttet bære sin vægt hovedsageligt på et for- eller bagben i forbindelse med halthed. Forfangenhed ses også efter foling, hvor hopper med tilbageholdt efterbyrd udvikler sygdommen som følge af en toksinpåvirkning. Toksinpåvirkning kan også forekomme efter en tarmslyngsoperation, men der er en årsag, som i særlig grad udløser diagnosen forfangenhed, fortæller dyrlæge Daniel Taasti Melgaard fra Hørsholm Hesteprakisis, og det er stofskiftesygdomme.


Stofskiftesygdommene EMS (Equin metabolisk syndrom (type 2 sukkersyge)) og PPID / Cushing’s (Pituitary pars intermedia dysfunktion -> fejl regulering af stress hormone cortisol) er ansvarlige for et stort antal tilfælde af forfangenhed året rundt hos de danske heste. EMS er knyttet sammen med overvægt og dermed fedtophobning på bl.a. hals/mankekammen og på bagparten.

– Folk har en tendens til at forveksle fedt med muskler. Det er nemmere at fodre sig til en ”muskuløs” hest, end at træne sig til en.
dyrlæge Daniel Taasti Melgaard

– Der er mange, som bliver glade for at se spækkammen og den runde bagpart, men det er farligt for hestene. Hesteejere er generelt dårlige til at huldvurdere deres heste, er dyrlæge Daniel Taasti Melgaards erfaring. Derfor bruger han og kollegerne på Hørsholm Hestepraksis også noget tid på at lære besætningsejerne på rideskoler og ridecentere at lave en ordentlig hulvurdering af stedet heste. Det kan i sidste ende redde hesteliv.
– Der er lavet en undersøgelse, hvor man brugte hulvurderingsskalaen, der går fra 1-9 hvor normalen ligger på 4.5 og 9 er svært overvægtig. Dressurrytterne ville gerne have hestene var 1 til 1,5 grad over det normale, mens det var anderledes for spring- og militaryrytterne, der ikke så udtalt undervurderede hestens overvægt. Og vi ser faktisk topheste, der er 50 kg for tunge, forklarer dyrlægen. Nu syntes 50 kg overvægt på en 500 kg tung hest ikke at være alarmerende, men undersøgelser har vist, at ca. 10% overvægt kan aflæses som stress på de lameller, der bærer hoven. Det er ikke det samme, som at sige hesten er forfangen, men der skal ikke mange kg overvægt til, når man går på en tånegl, understreger dyrlægen.
Overvægt er altså central, når der er tale om stofskiftesygdommene EMS og som det er kendt fra type 2 diabetes hos mennesker, er det insulin som skaber problemerne. Insulin er det hormon, der sørger for at sukkerstoffer transporteres ind i cellerne for at tjene som brændstof der. Insulinet mister sin effekt, blodsukkeret stiger og det samme gør insulinproduktionen. Når det sker, påvirkes nogle vækstreeptorer i læderhuden i hoven, og det medfører, at den fine sammenvoksning mellem læderhud og hovkapsel forstyrres, hesten er forfangen.

Forstyrrelsen i blodtilførslen i læderhunden til de lameller, der er i hoven, bevirker, de ikke får den fornødne ilt og næring. Dermed dør de celler, der skal sørge for bindingen mellem hornvæggen og hovbenet. Og opstår den forstyrrelse, risikerer man, at hovbenet drejer ned mod sålen.
Og dermed er hesten forfangen.

Hvad er forfangenhed?
På mange måder minder hestens hov om en finger. Hovkapslen (neglen) holdes fast på hovbenet (fingerknoglen) via lameller. Disse lameller er delt op i hårde og bløde lameller. De hårde kommer fra hoven og de bløde fra bindevævet. Bindevævet sidder mellem hovbenet og hovkapslen. Lamellerne er en masse tynde ”blade”, som er flettet ind i hinanden og dermed skaber en meget stærk struktur. Når der sker en nedbrydning af lamellerne, så de løsnes fra hinanden, siger man, at hesten er forfangen. Det konstateres ofte på røntgen, hvor hovbenets vinkel i forhold til hovvæggen kan være ændret, så hovbenet er roteret. Andre gange kan det ske, at hovbenet synker, så øverste del af hovbenet ikke længere er i niveau med kronranden.

Diagnose
Når hesten er forfangen, vil den oftest være ømtået på forbenene, men det kan også forekomme på bagbenene. Hesten kan visiteres med en visitertang for at verificere ømheden. De kliniske symptomer viser sig ved, at hesten har en meget trippende gang eller nødigt vil støtte på forbenene. I mere alvorlige tilfælde vil hesten læne sig tilbage og dermed stå med fremstrakte forben, for at fjerne vægten fra forbenene. På den måde aflastes trækket i den dybe bøjesene og hermed den ømme læderhud, hvor smerten udspringer fra. Hesten vil også skiftevis løfte forbenene for at lette presset på tåen eller ligge meget ned. Symptomer på forfangenhed kan komme meget pludseligt.
Diagnosen og alvorligheden af forfangenheden kan stilles med røntgen. På et røntgenbillede kan dyrlægen vurdere, om hovbenet er sunket eller roteret som før nævnt. Det vil være med til at graduere alvorligheden af det enkelte tilfælde og sige noget om prognosen for hesten.

Behandling
– Behandlingen af forfangenhed kan ofte være meget vanskelig. Fordi vi ikke kender årsagen, bliver behandlingen oftest symptomatisk og består primært i, at dyrlægen smertelindrer hesten. Det gøres med antiinflammatorisk medicin (smertestillende). I den meget akutte fase kan det have en gavnlig effekt at køle hestens ben i lange perioder med fx koldt vand, det mindsker blodtilførslen til hoven og dæmper nogle af de processer, som menes at kunne være årsag til forfangenhed. I nogle tilfælde, hvor hesten har en bestemt lidelse som fx PPID eller EMS (sukkersyge), kan der udover antiinflammatorisk medicin behandles med medicin for disse sygdomme, fortæller dyrlægen.
Med til behandlingen hører, at hesten får ro. Det betyder, at den skal stå i sin boks i en periode, hvor den slet ikke kommer ud. Perioden aftales i det enkelte tilfælde, da forfangenhed kan variere meget i alvorlighed. Boksen skal være så blød som muligt og det helt optimale er en boks med sand.
Hestens hov kan hæves med en kile bag til. Det mindsker trækket i den dybe bøjesene og dermed trækket i hovbenet, så lamellerne ikke så nemt trækkes fra hinanden. Et godt samarbejde mellem smeden og dyrlægen er derfor afgørende.

– Herhjemme har vi mange dygtige smede, og vi kommer ikke i mål uden et godt samarbejde. Smeden er afgørende for behandlingen, understreger Dyrlæge Daniel Taasti Melgaard.


Med til behandlingen hører især, at hesten har smed jævnligt. Forfangne heste som er langtåede eller har en suboptimal beskæring vil være underlagt øget smertepåvirkning. Røntgenbilleder kan fungere som en supplerende værktøj til at opnå den rette korrektive og aflastende beskæring.

Her kan man se hovbenet er drejet og på vej gennem sålen. 1 – kodeben; 2 – kronben; 3 – hovben; 4 – hovseneben; 5 – dybe bøjesene; 6 – overfladiske bøjesene; 7 – kronrand; 8 – hovvæg; 9 – sål; 10 – elastisk ballepude. Billede fra Københavns Universitet, Patologi/uanvendelig.dk

Fremtiden
Hvordan fremtidsudsigten ser ud, kan variere meget afhængig af det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde kan hesten være så dårlig, at den må aflives i henhold til dyreværnsloven. Den beslutning kan understøttes af røntgenbilleder, som kan påvise, at hovbenets spids er tæt på at bryde igennem sålen, hvilket er yderst smertefuldt for hesten.
Andre heste kan have et kort akut forløb, hvor hesten vil være rengående igen inden for en uge. Disse heste kommer sig ofte uden de store problemer, men de skal stadig have en arbejdsfri periode efterfølgende, som kan vare i flere uger afhængig af det enkelte tilfælde.
I nogle tilfælde kan hesten være forfangen i mange uger, hvor der periodevis ses forbedringer og så forværringer igen. Det kan være meget frustrerende og et hårdt forløb for både ejer og hest. I de tilfælde er det op til ejer og dyrlæge i samråd at finde ud af, hvad der er det mest rigtige, hvor langt man vil gå fx i forhold til hesten alder og hvordan den ellers har det.

– Forfangne heste kan være svære at smertestille, især i den første periode. Man skal som ejer være indstillet på, at behandlingen kan strække sig over måneder og op mod halve år.

– Kan man ikke overskue det, er det bedre at aflive hesten, for den står også foran en meget smertefuld periode. Den kritisk fase er de første 3-4 uger, hvor hestene kan være udtalt smertepåvirket og skal have boksro. Som dyrlæge er det ærgerligt at opleve, hvis ejerne giver op på det tidspunkt, hvor situationen er ved at vende til det bedre, selvom der er et langt forløb endnu. For der er hesten over den første, meget smertefulde tid, fortæller dyrlægen.
– Der er mange heste som kommer sig efter forfangenhed. Det skal man huske. Tidligere var der stort fokus på rotationsgraden af hovbenet. Så sort og hvidt er det ikke længere. Er hovbenet meget roteret, så sålen bliver meget tynd, skal man overveje, om man kan komme i mål med behandlingen af hesten. Det gælder især, hvis det er en toppræsterende hest. Hesten kan ofte overleve, men må gå en fremtid i møde som hyggehest, hvorimod det kan være kompliceret at få dem tilbage i topsporten.

Hvordan undgås forfangenhed
Der er desværre ikke noget endegyldigt svar på, hvordan man undgår forfangenhed. Men der er nogle forholdsregler, du kan tage:
• Pas på, at din hest/pony ikke bliver overvægtig. Overvægtighed kan gøre, at hesten får stofskiftelidelser, som øger risikoen for forfangenhed.
• Hesten må ikke indgræsses for hurtigt i foråret/forsommeren. Jo langsommere des sikrere. En mulig plan kan være, at hesten tilbydes hø/wrap 1 time før den lukkes ud, og hesten starter med 10 – 15 minutters græsning pr. dag. Tidsrummet øges langsomt over en periode (5 – 10 min.) om dagen
• Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at hesten får smed regelmæssigt – ca. hver 6. uge. Og at du sørger for, at hesten generelt har sunde og velplejede hove.
– På Hørsholm Hestepraksis har vi arbejdet på at introducere et årligt eftersyn af hestene. Når de bliver vaccineret og får efterset/ordnet tænder, kan vi lave en ACTH test og huldvurdering på dem (især heste på omkring 15 år og ældre) for at sikre, de ikke lider af PPID og/eller EMS. Gør den det, skal hesten i gang med en livsstilsændring og vægttab.
– Vi vil jo hesten det bedste, og det kan udløse overvægt og dermed risiko for dens helbred. Derfor er et godt management af hestens (foder, smed, træning mv.) den primære, forebyggende faktor i kampen mod forfangenhed, slutter dyrlæge Daniel Taasti Melgaard fra Hørsholm Hesteprakisis


10% af danske heste dør af forfangenhed
SEGES Heste har gennemført en undersøgelse af årsagerne til heste dør eller bliver aflivet herhjemme. Undersøgelsen, der blev udført sidste forår, viste bl.a., at heste bliver 17,1 år i gennemsnit. Sammenlignet med hestens brug, tyder det på, at dressur- og springheste har en lidt kortere levetid (ca. halvandet år under gennemsnitslevetiden) end de heste, om anvendes til hygge og turridning.
Forskellige lidelser i hestens ben, er langt den største enkeltårsag til hesten skal aflives. Over 30% af de heste, som er rapporteret døde i undersøgelsen er døde af denne grund. Og er man på, hvordan skaderne på hestens ben fordeler sig, så skiller forfangenhed sig ud, idet hele 32,86% af årsagen til hestens død skyldes denne lidelse. Dermed er forfangenhed dødsårsagen i over 10% af det samlede antal besvarelser.
Kilde: SEGES Heste

 I denne video kan man se, hvordan heste reagerer på forfangenhed. Den er på engelsk, og der er nogle voldsomme billeder i videoen.