Nyheder

Dufour, Dujardin og resten af verdenseliten skal kæmpe i Hagen

Flere danske ryttere sætter kurs mod Hagen, når CDI4 og CDI1-stævnet finder sted den 21.-25. april. Se den imponerende deltagerliste i artiklen.

Cathrine Dufour og Vamos Amigos til DM 2020. Foto: Zibarsport Equest

At verdens bedste ryttere ligesom mange andre har savnet at blive luftet, bærer deltagerlisten til CDI-stævnet i Hagen præg af.

Masterlisten er netop blev offentliggjort, og flere ryttere medbringer deres bedste heste.

Danmark sender Cathrine Dufour og Vamos Amigos, Daniel Bachmann skal ride Marshall Bell og Carso’ni, Andreas Helgstrand og Fiontini, Carina Cassoe Kruth og Heiline’s Danciera og Nanna Skodborg Merrald stiller til start på både Blue Hors Zack and Atterupgaards Orthilia i CDI4*.

Andreas Helgstrand, Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen mangler stadig en OL-kvalifikation, hvis de skal i spil til en plads ved OL, og den kvalifikation kan komme i hus i Hagen.

England sender også toppen af poppen.

Charlotte Dujardin rider Mount St. John Freestyle og Gio, hendes lærermester Carl Hester starter En Vogue, mens Sonnar Murray-Brown og Erlentanz samt Charlotte Fry med Dark Legend, Everdale og Glamourdale også har meldt sig klar til start. 

Værtsnationen Tyskland sender også sine bedste kort.

Isabell Werth har meldt Emilio og Quantaz til stævnet, mens Jessica von Bredow-Werndl også rider to – nemlig Dalera og Ferdinand BB. Ingrid Klimke og Franziskus, Helen Langehanenberg på Annabelle, Benjamin Werndl på Daily Mirror, Hubertus Schmidt på Denoix og Escola er ligeledes at finde på deltagerlisten.

Sönke Rothenberger har valgt at spare Cosmo og rider derfor Santiano R.

Fra Sverige kommer Patrik Kittel på Well Done de la Roche, mens Juliette Ramel rider Buriel KH og søsteren Antonia Ramel starter Brother de Jeu og Curiosity. 

I Spaniens line up er der især et navn, der klinger velkendt. Danmark-bosatte Severo Jurado Lopez tager til Tyskland med Fendi T, og han får bl.a. selskab af Beatriz Ferrer-Salat og Juan Matute Guimon.

Læs mere om begivenheden her