Nyheder

VM for Islandske Heste i Danmark aflyst

På grund af den generelle usikkerhed forårsaget af den igangværende COVID-situation har arrangørerne bag VM for Islandske Heste valgt at aflyse

Danmark skulle være vært for VM for Islandske Heste i Herning til august. “På grund af den generelle usikkerhed forårsaget af den igangværende COVID-situation og den høje sandsynlighed for, at ikke alle FEIF-medlemslande kan deltage, har FEIF og organisationskomiteen nået den konklusion, at verdensmesterskabet 2021 ikke kan afholdes i den sande betydning af fair konkurrence blandt verdens bedste heste og ryttere.” sådan skriver de danske arrangører i en pressemeddelelse i dag.

“Vi ved, at dette vil komme som en enorm skuffelse, ikke kun for ryttere, frivillige, udstillere osv. – men for hele det islandske hestesamfund. Vær sikker på at det ikke er en beslutning, vi har taget let, men der er bare for mange usikkerheder og risici forbundet med at afvikle verdensmesterskabet”, lyder det videre i pressemeddelelsen. Alle billetter og betalinger for messestande refunderes.
Man kan læse mere HER