I kan stadig tilmelde jer Agria og DRFs VM-holdturnering

I kan stadig nå at deltage i Agria og Dansk Ride Forbunds VM-holdturnering (Foto: Dansk Ride Forbund)

Hele 53 hold er indtil videre tilmeldt Agria og DRF’s holdturnering, hvor de 20 bedste hold mødes i finalen under VM i Herning 2022. Som hold kan man hurtigt hente mange point hjem og dermed stadig have en chance for at komme med i finalen.

Agria og Dansk Ride Forbunds VM-holdturnering afvikles på et niveau, hvor så mange som muligt kan være med, og hvor man trygt kan prøve kræfter med nogle af de discipliner, man måske ikke før har prøvet.

Der er også mulighed for, at ryttere kan være med til stævnerne på E-niveau uden krav om medlemskab af en klub under DRF.

For at indsamle point til sit hold skal man deltage i stævner inden for disciplinerne dressur, spring, voltigering, distance, kæphest, military og forhindringsbane.

Jo flere discipliner hver rytter på holdet deltager i, jo flere point kan man hente hjem til sit hold. Og derudover er der bonuspoint ved start i flere discipliner.

Lyder det som noget for jer, så læs mere om holdturneringen og tilmeld jer her.

Skriv et svar