Startlisterne bugner til landsstævnet i Hjallerup Rideklub

Tina Lund er til start i Hjallerup (Foto: Zibrasport Equest)

Tina Lund, Rasmine Laudrup,
Konstantin Künnemann og mange andre har meldt til start, når
Hjallerup Rideklub afvikler b-stævne. Og du kan streame det hele her på sitet.

Torsdag klokken 10 ringede klokken første gang fra dommertårnet i Hjallerup Rideklub.

De næste fire dage skal flere end 100 ekvipager på banen, når klubben afvikler B-stævne i springning med finalen i Agria DRF-mesterskabet for klubhold.

Stream lige her

Torsdag byder på flere klasser, og i eftermiddag venter en MA med 41 på startlisten. Heriblandt Josefine Sandgaard Mørup, EM-rytteren Konstantin Deeken Künnemann og Torben Frandsen.

Fredag begynder første klasse klokken 9. Og inden dagen er omme kan du bl.a. glæde dig til en 145 cm-klasse.

Lørdagens mest populære klasse er Frandsbjergs Group MB Tour Finale. Tina Lund, der netop er rykket fra Dubai til Danmark, rider NO NAME Z, BENTLEY N og CELVITA Z i denne MB.

Og mon ikke søndag bliver spændende – her skal vinderen af Agria DRF-mesterskab i klubholdspringning nemlig findes.

Læs mere om turneringen her

Se hele programmet her.

Skriv et svar