Fra Herning til Lyon: Nanna og Cathrine snupper endnu et World Cup-stævne

Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia. Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Dufour skal repræsentere de danske farver ved CDI-W i franske Lyon kun én uge efter World Cup i Herning.

Den ene dag er omgivelserne downtown Herning og en skare af jublende danskere på tribunen i Boxen.

Få dag senere er lokationen Lyon i Frankrig .

Sådan er hverdagen pt. for Cathrine Dufour og Nanna Skodborg Merrald, der nærmest ikke nåede hjem fra World Cup-stævnet i Herning, før de igen skulle pakke hvide ridebukser, ridekjole og de skinnende støvler.

I den kommende weekend venter endnu en kvalifikation i FEI World Cup – og denne gang altså i det franske, hvor de danske kvinder skal konkurrere mod bl.a. Isabell Werth og Beatriz Ferrer-Salat.

Andre heste

Atterupgaards Cassidy og Blue Hors Zack får dog en velfortjent pause, og Cathrine stiller til start på det unge stjerneskud Vamos Amigos, 9 år.

Cathrine og Vamos i 2020

Nanna medbringer sin sølvmedaljehest fra DM til Lyon. Atterupgaards Orthilia og Blue Hors-rytteren har dannet par siden slutningen af 2020, og de skal nu forsøge at samle point i World Cup-regi.

I den forgangne weekend blev Nanna og Zack nummer fem, hvorimod Cathrine scorede en førsteplads i sæsonens første kvalifikation.

Læs mere om deres weekend i Herning her

Læs meget mere om stævnet i Lyon her

Skriv et svar