Video: Oplev Stutteri Ask Grand Prix – helt gratis

Vinder Rolf-Göran Bengtsson og Zuccero. Foto: Kunddahl Graphic Photography

Alle har mulighed for at overvære den spændende afslutning på World Cup Herning-stævnet søndag, der er gratis adgang til Jyske Bank Boxen, til Blue Hors Arena og den store messe. Den svenske toprytter Rolf-Göran Bengtsson er blandt favoritterne i Stutteri Ask Grand Prix – Zibrasport Equest mødte ham til et interview.

40 ryttere har kvalificeret sig til Stutteri Ask Grand Prix, der er kulminationen på 5 dages konkurrencer ved World Cup Herning. Der har været vist fremragende springning, så publikum kan se frem til en spændende afgørelse på stævnets største klasse, Stutteri Ask Grand Prix inde i Jyske Bank Boxen. Og alle kan få den specielle oplevelse, for der er gratis adgang søndag til World Cup-stævnet i Herning.

Sejr til Rolf-Göran Bengtsson

Halvdelen af rytterne i Grand Prix-klassen, som starter kl. 13.45 er danske, de har redet forrygende godt, og blandt dem er Linnea Ericsson-Carey og Singular Ls La Silla, de var bedste danske par på en 3. plads i Bemer Int. AG kvalifikationen fredag. Den blev vundet af den svenske toprytter Rolf-Göran Bengtsson og holstenerhingsten Zuccero. ”Jeg kommer meget gerne her, det er et fantastisk stævne. Vi har rigeligt med plads, vi har fantastiske bunde, opstaldningen er super fin og især når det har regnet på denne her måde, vi står på fast grund, både når det gælder stalde og lastbiler. Det er virkelig professionelt og rigtig godt.” understreger Rolf-Göran Bengtsson.

Han er blandt verdens aller bedste ryttere. Sammen med forskellige topheste, har han bl.a. vundet EM i Madrid, OL sølv i Hongkong, og talrige internationale sejre. Mange husker ham nok som fast makker med avlshingsten Casall. Nu har han en ny hest godt på vej. De sejrede i Grand Prix-kvalifikationen i Herning, og Rolf har stor ros til sin firbenede partner.

Hør ham fortælle i videoen, og se hans lynhurtige omspringning herunder.

Rolf-Göran Bengtsson

Start- og resultatlister

Zibrasport Equest streamer fra begge haller alle dage

Rolf-Göran Bengtsson og holstenerhingsten Zuccero

Skriv et svar