Blue Hors Zwobber solgt til Theresa Rosenkilde

Foto: Blue Hors

Blue Hors Zack-sønnen Zwobber er de seneste tre år blevet uddannet af Anders Uve Sjøbeck Hoeck. I fremtiden er det Theresa Rosenkilde, der får fornøjelsen af at ride Zwobber.

Inde på DRF Go afslører resultatlisten for Blue Hors Zwobber og Anders Uve Sjøbeck Hoeck, at de to har været det helt rigtige match.

Blue Hors-talentrytteren overtog den nu 10-årige brune vallak i 2018, og siden har ekvipagen redet den ene placering efter den anden hjem.

De debuterede i LA1, og inden jul scorede de 72.735 procent i Prix St. George.

Se også: Anders Hoeck: 18 år og hingsteholder

Tak til Zwobber

Men nu er deres samarbejde altså slut. Det afslører Anders på Instagram:

“I dag kom dagen hvor min bedste ven igennem de sidste 3,5 år blev solgt.

Zwobber har gjort alt for mig og sammen har vi vundet intet mindre end 7 medaljer ved danske og internationale mesterskaber. Zwobber har betydet meget for mig og vi har lært og oplevet meget sammen.”

Læs også: Anders Sjøbeck Hoeck har fire heste til start i mellemrunden

Anders ønsker samtidig Zwobbers nyt ejer held og lykke:

“Heldigvis er Zwobber kommet til et fantastisk sted hos @theresa_rosenkilde og jeg håber at Therese og hendes familie får lige så mange fantastiske oplevelser med Zwobber som han har givet mig.

Tak for alt Zwobber, jeg kommer til at savne dig.”

Fra pony til hest

Theresa er bestemt ikke en uerfaren rytter. I sin ponytid har hun startet STEENDIEKS DUBAI og VEGELIN’S GOYA til mange landsstævner, men nu er det altså blevet tid til at forberede sig til livet som juniorrytter.

Og Theresa virker allerede begejstret for sin nye partner på dressurbanen:

Skriv et svar