FEI kommenterer på RTL-dokumentar

(Foto: Den smukke hut)

Det internationale rideforbund FEI har reageret på dokumentaren om springrytteren Ludger Beerbaum, der blev vist på RTL + tidligere på ugen.

Ludger Beerbaum har været i vælten de seneste par dage efter tyske RTL+ viste en dokumentar om hans træningsmetoder.

Læs mere om sagen her

Ludger Beerbaum siger selv:

Indslaget på RTL er i flere henseender beviseligt forkert og ærekrænkende. Og vi vil nu gå juraens vej. Det er uacceptabelt, at der er blevet filmet hemmelige optagelser på min private ejendom.

Med hensyn til anklagerne mod mig og mit team:

Hestenes velbefindende er topprioritet for mig og mit team. Kun en hest, der bliver passet korrekt, professionelt plejet og fodret og trænet kan præstere i sporten. Hestene er det vigtigste, som vi tager os af konstant.

Se hele hans pressemeddelelse

Og nu har FEI offentliggjort følgende:

FEI er bekendt med påstandene i dokumentarudsendelsen på RTL, der blev vist den 11. januar 2022 og er i færd med at undersøge sagen. Vi er allerede i kontakt med det tyske nationale forbund og vil fortsat være i tæt kontakt med dem for at vurdere, hvad der nu skal foretages.

Hestens velfærd er central for alt, hvad FEI står for, og vi fordømmer på det kraftigste alle træningsmetoder og praksisser, der er i modstrid med hestens velfærd.

FEI har strenge regler for at sikre hestens velfærd, som gør det muligt at handle både ved FEI-stævner og andre steder. FEI fordømmer enhver form for mishandling af heste, og træningsmetoderne vist i RTL’s videooptagelser er totalt uacceptable fra et hestevelfærdsperspektiv og imod FEI-reglerne.

Læs hele FEIs pressemeddelelse

Skriv et svar