Hvordan rider man på opvarmningsbanen?

Opvarmningsbanen til springning. Nogle gange er der god plads, som her, andre gange er pladsen trang. Foto: Zibrasport Equest

Set udefra kan en opvarmningsbane til springning virke meget kaotisk, men der er system i kaos, i de fleste tilfælde. Er du i tvivl, så har vi sammen med TD Niels Meincke lavet en lille guide.

Først og fremmest gælder det om at tage hensyn til hinanden, når man rider på en opvarmningsbane. Selvfølgelig er det vigtigt, man får varmet sin hest op til konkurrencen på bedst mulig måde, men det skal alle ryttere. Derfor er første og vigtigste regel: Tag hensyn, samarbejd og hjælp hinanden. Almindelig, god opførsel af både ryttere og hjælpere ved springene, gør opvarmningsbanen til en bedre oplevelse for alle.

Skridt på hovslaget

Helt grundlæggende rider man venstre mod venstre, og al skridt foregår på hovslaget – enkeltvis og ikke to ved siden af hinanden. Vær hele tiden opmærksom på omgivelserne, også når du skridter i gang. Der kan ske uforudsete ting, som får hesten til at reagere. Lad være med at tjekke mobiltelefonen, mens du er i gang med opvarmningen, hold fokus på hesten og omgivelserne. Husk, skridt er også opvarmning.

”Der trækkes med pony /hest på hovslaget på sammen volte, hvor de fleste rider. Man står ikke med pony/hest i hjørnerne eller andre steder på opvarmningsbanen, da det optager meget plads og forstyrre ryttere som varmer op,” supplerer TD Niels Meincke.

Rød sløjfe i halen på Karl Cooks Caillou. Foto: © Copyright FEI/JXB Photography

Røde sløjfer

Nogle heste befinder sig ikke godt på en opvarmningsbane, med mange heste, nye indtryk og begrænset plads (især i vinterhalvåret). Det er derfor god skik, at sætte en rød sløjfe i hestens hale, hvis den har tendens til at sparke efter andre heste, når de kommer for tæt på.

En rød sløjfe i hesten pandelok signalerer, at hesten vil bide, hvis andre kommer for tæt på. Eller at hesten bliver bange og kan snurre rundt, hvis man rider imod og for tæt på hesten.

”Mit forslag vil være, at hingste skal bære en form for afmærkning på hovedtøjet. På den måde kan de øvrige ryttere og hestepassere se, at her er en hingst, og være ekstra opmærksom på at holde afstand. Jeg har set det i udlandet, hvor det er et nationalt krav fra myndighedernes side,” fortæller Niels Meincke.

Hvad må man ride med?

I Dansk Ride Forbunds reglement, kan man læse, hvilket bid, trense, gamacher osv. man må ride med i konkurrence. Nogle ryttere har glæde af at ride med en glidetøjle i opvarmningen, for at kontrollere hesten, hvis den sædvanligvis er for frisk i opvarmningen, og til fare for andre. Det er tilladt ved flatwork (grundopvarmningen) men forbudt, når rytteren begynder at springe på opvarmningsbanen.

Ryttere på heste, må opvarme (ikke springe) med en pisk på max 120 cm, men i konkurrence må pisken kun være 75 cm.

Se udstyr til springning HER. Og godkendt sikkerhedsudstyr HER.

Udstyr til springning.

Når man springer

På opvarmningsbanen vil der altid være opstillet to spring – en lodret og en oxer. Springretningen skal afmærkes med røde og hvide flager. Der må ikke anvendes andet end det materiale, stævnearrangøren har stillet til rådighed. Det anbefales, at der sættes markeringer på støtterne fra 60 – 160 – med 10 cm mellemrum. På opvarmningsbanen må der springes max 10 cm højere, og 20 cm bredere end klassens sværhedsgrad tillader. Dog må højden aldrig være mere end 160 cm.

De fleste ryttere har en hjælper, som kan være med til at hæve og sænke opvarmningsforhindringerne, så det passer ind i ens opvarmning. Har man ikke hjælper med, står der altid personer ved forhindringerne, derfor vil det være muligt at få hjælp, hvis man beder om det.

Og især, når man begynder at springe, gælder det om at tage hensyn, råb ”oxer”, hvis der kan være det miste tvivl om, du er på vej til at springe forhindringen, eller du opdager, der er nogle, som er ved at krydse over foran eller bag forhindringen.

Der bliver kaldt over højtalerne, når du skal holde dig klar. Her er det vigtigt, at du ved, hvor langt der er til konkurrencebanen, så du er klar, når du bliver kaldt ind på konkurrencebanen, som næste rytter.

Etiske retningslinjer

Alle ryttere er kommet ind i ridesporten, fordi de holder af heste. De nyder at træne og uddanne deres hest, og dygtiggøre sig. For mange er det et absolut højdepunkt at komme til stævner, og måle sig mod de andre på samme niveau.

Det stressede miljø på opvarmningsbanen, og nervøsitet før konkurrence, kan betyde, at nogle mister det kølige overblik under opvarmningen, især hvis opvarmningen ikke foregår helt, som man havde forestillet sig. Derfor er der, ved C-stævner og opefter, en teknisk delegeret, uddannet af Dansk Ride Forbund, på opvarmningsbanen, for at sikre, reglerne bliver overholdt, og tilrettevise ryttere og trænere, såfremt hesten ikke behandles etisk korrekt.

Dansk Ride Forbund har en række etiske regler, hvor regel nr. 1 lyder: Indenfor al ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet. Se de etiske retningslinjer HER.

Barring

Enhver form for barring eller forsøg herpå er forbudt. Ved barring forstås enhver form for springning af spring, der ikke er tilladt på opvarmningsbanen, hjælperes eller rytterens bevidste fremkaldelse af slag på hesten under springning, brug af fremmedlegemer, medikamenter el.lign. under bandager eller andet steds, med henblik på at hesten/ponyen, ikke berører forhindringerne. Rytteren skal altid behandle sin hest/pony på sådan en måde, at den ikke tager fysisk eller psykisk skade, og således at ryttere, tilskuere eller andre ikke med rimelighed tager anstød.

Se tegninger over forbudte opvarmningsspring

.

Skriv et svar