Nyheder

Danskere i Belgien – og Patrik Kittel i debut på Fuhur

Ved weekendens internationale stævne, Dressage Festival Opglabbeek, stiller flere danske ekvipager til start. Og Patrik Kittel debuterer på Anna Kasprzaks Fuhur.

Liva Guldager og Don Caballero Foto: Kee Frandsen

I disse dage er flere danske dressurryttere draget til Belgien for at deltage i Dressage Festival i Opglabbeek.

Torsdag har juniorrytterne allerede være på banen – og redet flotte procenter hjem til Danmark.

Valentin Munkedal og Severis Jody red mere end 67% i hus, Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl og Don Furioso ligger pt. i toppen med 71.162%, mens Liva Addy Guldager Nielsen og Don Caballero scorede godt 70%.

Se også: Stort portræt af Liva

Thilde Rude Hare og Fred The Red fik mere end 69% af dommerne, mens hun på Zidan-DN blev belønnet med 69.444%

De er også til start:

CDIP

Josephine Gert Nielsen

Selma Ludvigsen

CDIY

Kristian Würtz Green

Frederikke Gram Jacobsen

Maria Mejlgaard Jensen

Sara Aagaard Hyrm

Sophia Ludvigsen

CDIU25

Thea Bech

Sandra Aagaard Hyrm

Camilla Lærke Stubberup

Maria Mejlgaard Jensen

Josefine Hoffmann

Svensk debutant på danskers hest

Patrik Kittel medbringer den dansk-ejet Fuhur, som familien Toosbuy Kasprzak købte i 2019. Tidligere blev vallakken redet af Anna Kasprzak, og en kort periode var det Andreas Helgstrand, der sad i sadlen.

“Desværre var Fuhur ikke et match til mig, hvilket jeg kan være lidt ked af. Det er verdens sødeste hest.

Derfor er det bedre at tage beslutningen, så er der forhåbentlig en anden, som kan få rigtig meget glæde af ham.

De er heldigvis ikke maskiner, de er forskellige alle sammen, og det er det, som gør det hamrede svært. For hvor står den der bare en hest, som har det hele,” fortalte Anna om rytterskiftet.

Patrik og Fuhur skal prøve kræfter med CDI4* til stævnet i Belgien.

Andreas og Fuhur i 2020

Startlister

Se med live