Nyheder

Pony-serie kan opleves på CPH:DOX

“Ponylove” er en serie om en gruppe teenage-pigers forhold til deres heste.
Den kan opleves i disse dage på CPH:DOX.

Foto: Eva Marie Rødbro

CPH:DOX, også kendt som Copenhagen International Documentary Festival, løber af stablen fra den 23. marts til den 3. april 2022.

Her bliver en række film præsenteret for publikum – og i år er der også noget for de hesteinteresserede.

“Ponylove” er en serie for børn, og bliver beskrevet således:

“Fart, fællesskab og følelser. Eva Marie Rødbros serie om en gruppe teenage-pigers forhold til deres heste når hele følelsesregisteret rundt, men er frem for alt en stærk ungdomsserie med hjerte.

Instruktør Eva Marie Rødbro inviterer os ind i hestepigernes verden i en ærlig og kærlig fortælling om en gruppe teenagepigers venskaber og følelser for de store dyr.

“Ponylove” er en serie, der viser alt andet end det vi forestiller os om de såkaldte hestepiger, og vi møder frygtløse og stærke unge kvinder der er vilde med fart og fællesskab – og deres heste.

Især scener, som da en hestehvisker oversætter Veronikas hests følelser, og da Kaya siger farvel til sin pony gennem mange år, er heartbreaking. Hestene kan nemlig give pigerne noget, intet menneske kan.”

Se den i biograferne

Er det noget for dig, så har du chancen for at se “Ponylove” i flere københavnske biografer i forbindelse med festivalen:

26. marts, 12:30
Cinemateket Asta

30. marts, 21:45
Empire Bio

2. april, 12:45
Cinemateket Asta

3. april, 15:00
Empire Bio

Find mere info her