Nyheder

Så er der nyt om hesten i folden

Fyns Politi efterlyste i fredags ejeren af en brun vallak, der pludselig var dukket op i en indhegning på Sydfyn. Men nu er der nyt om sagen.

En kvinde på Fyn fandt en ekstra hest i sin indhegning. Foto: Fyns Politi

At finde en ekstra hest i sin fold sker ikke ligefrem hver dag. Det var dog virkeligheden for Tenna Storm i sidste uge.

Læs mere om sagen her

Og det fik Fyns Politi til at efterlyse ejeren:

“En borger i Horne på Sydfyn har fået en ekstra hest i sin fold. Er der nogen der kender den søde sort-brune vallak, der ses på billedet her, så kontakt os på 114.”

Genforenet

B.T. kan nu fortælle, at den brune vallak er blevet genforenet med sin ejer, der havde set efterlysningen.

“Kvinden mente, at det nok var hendes hest. Hun havde kørt rundt i området og ledt efter den hele morgenen. Men den var væk.

Da hun kom ud til indhegningen og kaldte på den, kom hesten løbende med det samme. Det gjorde den ikke, da vi ville flytte den,” siger Tenna Storm til B.T.

.