Nyheder

Verdensranglistens nr. 1 gav alle baghjul i Stutteri Ask Grand Prix

Den svenske toprytter Peder Fredricson satte konkurrenterne på plads med en sejr i Stutteri Ask Grand Prix – Lars Nørgaard Pedersen og Gladiola var fejlfrie, men kom ikke til omspringning.

Svenske Peder Fredricson sejrede i Stutteri Ask Grand Prix. Foto: Kee Frandsen

40 ryttere var kvalificerede til Stutteri Ask Grand Prix, den største springklasse under Dansk Varmblods Hingstekåring, show og sport i MCH Messecenter Herning. 10 af rytterne kom ind i omspringning efter et fejlfrit ridt. Desværre er klassen udskrevet således, at maksimalt 25% af de fejlfrie ryttere går ind i anden runde, og det betød lige netop, at der ikke blev plads til danske Lars Nørgaard Pedersen og avlshingsten Bøgegården Gladiola. Parret er regerende danmarksmester fra 2020 og 2021, og de viste overlegen springning i Boxen. Men Lars måtte stå på jorden sammen med en fejlfri polsk rytter, og se konkurrenterne afgøre klassen i omspringning.

Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegården Gladiola. Foto: Kee Frandsen

Svenske Rolf-Göran Bengtsson og Zuccero viste vejen med en hurtig runde i 34,76 sekunder, og det blev matchet af tyske Philip Rüping og Casallco, der standsende tiden på 34,05 sekunder og dermed blev det ikke til svensk dobbeltsejr i Grand Prix-klassen.

Sejren blev helt overlegent sikret af verdensranglistens nr. 1 Peder Fredricson og H&M Crusader Ice efter en lynhurtig omspringning i tiden 33,61 sekunder. Der er en absolut fornøjelse at se den svenske toprytter forcere en bane, Siden september har han ført Longines Verdensranglisten i springning.

Resultatet af klassen