Nyheder

Video: Krafft finalen er en stor oplevelse

Gustav Hollænder Jensen var med i Krafft Tour of Amateurs i Herning. Han fortæller her om at få chancen for at ride med i den populære amatør-tur. Og Jesper Bæk fra Krafft Danmark afslører en stor nyhed.

Gustav Hollænder Jensen. Foto: Zibrasport Equest

Vi fangende 19-årige Gustav Hollænder Jensen i stalden inden han skulle ind i finalen i Krafft Tour of Amateurs med 14-årige Cajou e. Cristo. Gustav, der er i tømmerlære, glædede sig meget til at ride finalen, men han var også meget realistisk omkring sine chancer. Cajou er en guttermand på banen, men ikke den hurtigste.

Krafft Tour of Amateurs rides med en kvalifikation under Christmas Show på Vilhelmsborg. Det er en uhyre populær turnering, for de 25 bedste fra kvalifikationen på Vilhelmsborg går videre til finalen, som rides under Dansk Varmblods hingstekåring i Herning. Og vinderen i Herning får billet til det store, internationale stævne ved Falsterbo Horse Show til juli.

Det var Nanna Louise Tarp Jensen og Gaisha Taj Mahal der var hurtigst af alle, og med sejren i Herning sikrede sig billet til Falsterbo til sommer. Se resultatet HER

Gustav Hollænder Jensen

En nyhed fra Krafft til rytterne

Jesper Bæk fra Krafft Danmark fortæller, at Krafft Tour of Amateurs også er særdeles populær i Sverige, og har været det gennem flere år. Det var derfor nærliggende at brede Touren ud til også at omfatte Danmark. Som han understeger, er det vigtigt at gøre noget for bredden – give de ryttere en chance for at opleve de imponerende rammer ved Dansk varmblods Hingstekåring i Herning, og give den bedste danske rytter en chance for at konkurrere mod de bedste svenske ryttere i Falsterbo.
Hør Jesper Bæk fortælle, for han afslører en stor nyhed.

Jesper Bæk fra Krafft