Nyheder

Glæd jer til topdressur i Hagen

På onsdag lyder dommerfløjtet til “Horses & Dreams meets Canada” i Hagen. Topnavnene står i kø for at indtage dressurarenaen i den tyske by.

Cathrine Dufour Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Forventningerne inden “Horses & Dreams meets Canada”, som begynder onsdag den 20. april på Hof Kasselmann, er rigtig høje.

Blandt de knap 300 ryttere, der skal konkurrere i de forskellige dressur- og springklasser, som har kvalificeret sig fra 33 forskellige nationer rundt om i verden samt 600 heste, er der flere etablerede mestre og talrige ambitiøse unge stjerner.

Publikum kan glæde sig til hele tre internationale turneringer, fra et-stjernet til firestjernet niveau, samt de to populære nationale tuneringer NÜRNBERGER BURG POKAL og Louisdor Pris.

I enhver sportsgren er der navne, der har en helt særlig aura omkring sig – og i dressur er en dem Isabell Werth.

Hun kan se tilbage på mange succesfulde øjeblikke i dressurarenaen i Hagen, senest i september ved EM i dressur, hvor det tyske hold vandt guld, og Isabell scorede individuelt sølv i Grand Prix Specialen.

Læs også: Dufour til start på Vamos Amigos og Bohemian i Hagen

Werth medbringer tre heste til stævnet i weekenden; Emilio, DSP Quantaz og Suberb.

De tyske farver bliver repræsenteret af ​​Frederic Wandres, Ingrid Klimke, Semmieke Rothenberger, Fabienne Müller-Lütkemeier, Hubertus Schmidt, Carina Scholz og Benjamin Werndl i i CDI4*.

Stærk international konkurrence

Andenpladsen på verdensranglisten, Cathrine Dufour, vil med sin tophest Bohemian formentlig udgøre en stor trussel mod de ekvipager, der har tænkt sig at tage sejren. De dansker ekvipager er i fremragende form i øjeblikket. Daniel Bachmann Andersen, Charlotte Heering og Carina Cassøe Krüth tager også turen til Hagen.

Horses & Dreams stamgæst Patrik Kittel har annonceret, at han medbringer sine relativt nye heste Blue Hors Zepter og Fuhur samt Touchdown og Forever Young, mens Storbritannien vil være repræsenteret af Charlotte Fry, Lara Butler og Laura Tomlinson.

Anna Buffini vil repræsentere det amerikanske flag med FRH Davinia La Douce. Mens Canada sender Evi Strasser og Naïma Moreira Laliberté, der allerede nu se tilbage på en succesfuld sæson i Wellington.

Naïma Moreira Laliberté vil være i Europa de næste par måneder som forberedelse til de fremtidige olympiske lege og mesterskaber. Den 25-årige rytter, som var på Canadas olympiske hold til OL i 2021, vil have base i nærheden af ​​Barcelona, ​​​​Spanien, men inden da skal hun lige ride Statesman og Inspire til “Horses & Dreams meets Canada”.

“Jeg har haft en fantastisk tid på Hof Kasselmann indtil videre,” siger Moreira-Laliberté.

”Det er mit første besøg her med hestene, og jeg ser virkelig frem til min første deltagelse i Horses & Dreams. Alle er så søde og imødekommende, og hestene nyder deres tid her.”

“Horses & Dreams meets Canada” vil uden tvivl bringe mange flere nye talenter frem i lyset og byde på fem dage med dressur og springning i verdensklasse.

Onsdag den 20. april bliver startsignalet givet ved CDI3* Grand Prix kl. 9:30 og CSI2*.

Se med her

Kilde: Horses and Dreams