Nyheder

Josephine var helt suveræn i første afdeling af U18

Een rytter lagde afstand til feltet i Agria DRF Mesterskab for U18 hos Absolute Horses i Sommersted. Og så er der tæt kamp om de følgende pladser inden søndagens to finalerunder.

Josephine Christian Jacobsen og Tango fører mesterskabet for U18. Foto: Zibrasport Equest

15-årige Josephine Christian Jacobsen var lynhurtig i tidsspringningen, som er første afdeling af mesterskabet for juniorryttere. Med et fejlfrit ridt og en tid på 68,89 sekunder var hun godt to sekunder hurtigere end klassens nr. 2.

“Jeg er godt tilfreds,” var Josephines første reaktion efter sit ridt, hun fortsatte: Det er en fin bane til metode C, men nogle gode vendinger. Jeg krydser fingrer for det fortsat går godt.” Josephine har blot haft Tango siden november sidste år, men de to har fundet godt sammen, og det lykkedes for Josephine at ride en flydende runde på banen.

Karoline Sloth Kjær og Cocorico de Riverland ligger på en foreløbig 2. plads. Foto: Zibrasport Equest

Mesterskabets andenplads indtages nu af Karoline Sloth Kjær, som sammen med Cocorico de Riverland standsende tiden på 71,03 sekunder med 14-årige Alberte Filuca Brünning Conradsen og Medina lige efter på 71,14 sekunder.

6 ud af de 21 startende ryttere var fejlfrie i første runde, men når fejl omregnes til tid er det muligt for hurtige ryttere med et nedslag, at nå ind i topkampen. Og i praksis betyder det, at 9 ryttere fra første afdeling af mesterskabet ligger helt tæt inden der skal rides to afgørende runder søndag.

Start- og resultatlister

Alberte Filuca Brünning Conradsen og Medina ligger på 3. pladsen i mesterskabet. Foto: Zibrasport Equest

Se DM live

Se med når DM i springning skal afgøres for S/U25/YR/J hos Absolute Horses den 29. april til den 1. maj 2022.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 159 kr.

Start- og resultatlister

Program (foreløbigt):

Fredag d. 29. april
14.30: 1. kval, Agria DRF-mesterskab U18
16.30: 1. kval DM i springning seniorer

Lørdag d. 30 april
LA2** (120 cm)
2. kval. og Finale, Agria DRF-mesterskab U21
2. kval. og Finale, Agria DRF-mesterskab U25
S1* (145 cm)

Søndag d. 1. maj
MB2** (130 cm)
2. kval og Finale, Agria DRF-mesterskab U18
2. kval og Finale DM i springning seniorer