Nyheder

Træning på DM-banen

Absolute Horses er vært for DM i springning i slutningen af april. Og som optakt inviteres der til banetræning.

Der må være flere heste på banen til træning, og der er mere ro på. Her fra banetræningen i 2019. Foto: Absolute Horses

Det er altid spændende at få lov til at træne på en DM-bane. Derfor holder Absolute Horses banetræning på Tågerup i Sommersted i nærheden af Kolding tirsdag den 12. april. Her kan ryttere og heste få lov til at prøve den store bane. Det foregår mellem klokken 12 og 19, koster 200 kroner pr. hest, og man skal være tilmeldt på forhånd.

Det kan være relevant for ryttere, der skal starte til mesterskabsstævnet, at kigge nærmere på banen og omgivelserne, men det er også sjovt for ryttere, der endnu ikke er så langt i karrieren, at prøve kræfter med sådan en bane. Både banens størrelse og forhindringerne kan virke overvældende.

Forhindringerne står klar, men i forhold til selve mesterskabsstævnet er det uden pynt, flag og telte omkring banen. Man skal selv sørge for hjælpere til at sætte forhindringerne op og ned.

Mesterskabsstævnet finder sted fra den 27. april til den 1. maj, og der skal uddeles fire sæt medaljer. Udover den danske mester for senior er det vinderne af Agria DRF-mesterskaberne for U18, U21 og U25, der skal findes.

Se med her på Zibrasport Equest streamer fra DM i springning hos Absolute Horses. Vi streamer fra fredag til søndag. Se program og pris nedenfor.

Læs mere eller Bliv Premium Medlem