Nyheder

Der er åbnet for ansøgninger til DM i springning 2023-25 og NM i 2024

DRF har nu åbnet for ansøgninger til afholdelse af både Danmarksmesterskaberne i springning inklusiv Agria DRF-Mesterskab for U25, junior- og ungryttere i 2023-25 samt Nordisk Mesterskab i enten dressur, springning, voltigering, military eller paradressur i 2024.

Glade vindere i U21 – fra venstre er det Maria Nørregaard Langhoff (sølv), Maria Barnewitz Schou (guld) og Caroline Rehoff Pedersen (bronze). Foto: Absolute Horses

Er du som stævnearrangør interesseret i at afholde enten Danmarksmesterskaberne i springning inklusiv Agria DRF-Mesterskab for U25, junior- og ungryttere de kommende tre år eller Nordisk Mesterskab i dressur, springning, voltigering, military eller paradressur i 2024, kan du søge nu.

Ansøgning til DM i springning 2023-25
Danmarksmesterskaberne i springning og Agria DRF-Mesterskab for U25, junior- og ungryttere tildeles for en treårig periode, og i år kan der søges om afholdelse i 2023, 2024 og 2025. 

Som stævnearrangør ansøger du ved at sende ansøgningsskema og en beskrivelse af blandt andet faciliteter jævnfør udbudsmaterialet til spring@rideforbund.dk senest 19. juni 2022.

Du finder udbudsmaterialet her.

Vi vil, i samarbejde med Springudvalget og landstrænere, behandle alle indkomne ansøgninger. Svar kan forventes ultimo august 2022.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ansøgningen skal sendes til spring@rideforbund.dk.

Ansøgning til NM i 2024
Ønsker du at ansøge om at afholde Nordisk Mesterskab i enten dressur, springning, voltigering, military eller paradressur i 2024, skal du ligeledes sende ansøgningsskema vedlagt beskrivelse af faciliteter med videre jævnfør udbudsmaterialet til info@rideforbund.dk senest den 15. november 2022.

Du finder udbudsmaterialet her.

I ansøgningen skal du byde ind på én eller flere af de udbudte discipliner.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ansøgning skal sendes til info@rideforbund.dk.