Nyheder

Europas bedste fjordheste-ekvipager og -kuske kommer til Danmark

Den sidste weekend i juli er Vilhelmsborg vært for et storstilet fjordhestearrangement, hvor publikum kan se frem til EM, kåring og unghestechampionater.

Præmieoverrækkelse ved DM 2020. Foto:Photos by J.M

Er du til fart og spænding, smuk ridning og yndefulde fjordheste?

Så skal du sætte kryds i kalenderen d. 28-31/7 ‘22.Disse dage arrangerer ‘Fjordhesten Danmark’ EM for fjordheste, hvor nogen af Europas bedste equipager og kuske kommer til start.

Sådan skriver foreningen Fjordhesten Danmark på Facebook om det storstilede event senere på sommeren.

Og der bliver nok at følge med i, hvis du er fan af den norske hesterace.

Europa Mesterskaberne afvikles for hhv junior og senior, i spring, dressur, kørsel og all-round, så her bliver noget at se på, for enhver smag.

Vi forventer et stort deltagerantal fra mange lande og der vil blive kæmpet om medaljerne.

Samme weekend skal vi også have fundet de bedste ungheste, når der afvikles championater i både spring og dressur, for hhv. 4, 5, 6 og 7 års- og ældre heste.

Artiklen fortsætter herunder

Foto: Fjordhesten Danmark

Prominente dommere

Det er ikke hvem som helst, der skal bedømme de unge stjerneskud.

Der er sat et stærkt dommerhold, hvor den internationale dressurdommer, Bjarne Nielsen, skal dømme dressuren.

Bjarne kender i sikkert også som kommentator for OL dressur.

I springningen er det den meget erfarne berider og championatsdommer, Jimmi Sørensen – i samarbejde med testrytter Laila Pedersen (berider fra Katrinelund og international spring- og championatsrytter), der skal dømme vores talentfulde fjordheste.

Hingste skal kåres

Udover EM og championaterne bliver der også noget at kigge på, hvis man interesserer sig for avl.

Sidst, men ikke mindst, så skal vi også have øjnene på fremtidens fjordheste, da der samme weekend også afvikles den årlige hingstekåring.

Her skal vi hilse på “det nye kuld” i form af 2 års hingstene, der skal bevise, om de er en avlsgodkendelse værdige. Der bliver gensyn med sidste års hingste, når de stilles med henblik på, enten at forlænge deres avlsgodkendelse som 3 års, eller om de opnår en færdigkåring som 4 års,

Som toppen af kransekagen, så afsluttes hingstekåringen med udnævnelsen af “årets hingst” – en titel, nuværende indehaver kan gå hen og lave hattrick på! Ses vi på Vilhelmsborg, til en weekend i sportens og avlens tegn?