Nyheder

Fremtidens topatleter skabes i kuperet terræn som unghest

Det er velkendt, at motion af føl og plage er vigtigt, for at udvikle sunde og stærke rideheste. Et 3-årigt projekt i Sverige har haft fokus netop på dette.

Unge heste på fold i kuperet terræn som en del af et interessant projekt i Sverige. Foto: Brösarpsprojektet

Det er ikke alle heste, som gennem deres opvækst har adgang til fri bevægelse på større arealer. I Sverige og Danmark er der en tradition for, at ungheste opdrættes på folde, og herhjemme har vi i tilgift Hesteloven, som opstiller minimumskrav til godt hesteopdræt.

I Sverige startede man i 2019 Brösarpsprojektet, et projekt som undersøgte, hvordan en flok ungheste der græssede på Österlens skråninger motionerede, spiste og hvilede sig dagen igennem. Det er et projekt ledet af veterinærprofessor Ingvar Fredricson, far til de to succesfulde internationale springryttere Jens og Peder Fredricson.

”Hestene skal have øjne på fødderne og være kvikke og hurtige til at reagere,” fortæller Ingvar Fredricson, om hestene i projektet, der har færdedes i kuperet terræn med sten, grene og træstammer. Da Brösarp-projektet startede i foråret 2019, var formålet at se, hvordan ungheste bliver påvirket af at vokse op på store og bakkede marker. Deres adfærd og humør blev registreret. Efter yderligere to sæsoner blev projektet afsluttet, og nu er evalueringen færdig.

”Vi kan konstatere, at de heste, der har været med, ser godt ud. De har gået på forskellige underlag, og det styrker hove, knogler, sener og ledbånd,” fortæller Jens Fredricson, rytter og staldmester hos Flyinge og Strömsholm. Han fortæller, at det er for tidligt at sige, om hestene bliver fremtidens guldheste, men han ser gerne, at flere heste vokser op i en vildere natur end en hestefold.

”Det er ikke optimalt for en unghest at gå på en fodboldbane,” siger han.

Overvågning af hestene

Hestene i projektet blev iført en speciel grime, med sensorer, som giver indikationer af, om der er noget unormalt ved hestens reaktioner på folden. Hestene kan følges dag og nat, og deres bevægelsesmønster overvåges, og ved brug af kunstig intelligens identificerer sensorerne hestens normale opførsel, og giver alarm, såfremt noget er afvigende. Det kan være hesten ikke har tygget i flere timer, eller ligget ned unormalt længe eller andre afvigelser.

De mange observationer som er gjort på hestene i projektet har gjort det muligt at finde ud af, hvor meget de har bevæget sig, hvor meget energi de forbruger, hvor de opholder sig oftest, hvor meget de ruller sig, ligger ned, hvor mange timer de spiser dagligt med mere.

Af Brösarp-projektet fremgår det, at hestene løber mere, spiser mere og er skadesfri, selvom de har galopperet blandt træstammer og sten. De er vokset langsommere og blevet mere muskuløse end heste i en referencegruppe på Bollerups naturforvaltningsgymnasium.

”Hestene på Bollerup rørte sig mindre, og de blev ret fede,” fortæller Pia Petersson, driftsleder for foreningen Hest i Skåne. Hestene i projektet bevægede sig i gennemsnit 12 kilometer om dagen. Hestene ved Bollerup – otte kilometer om dagen, og dem der var i boks og fold kun fire kilometer om dagen.

Ingvar Fredricson, der er initiativtager til Brösarp-projektet, udtaler: ”De burde få en god selvbalance i en tidlig alder, ligesom børn, der klatrer i træer og leger, er helt anderledes end dem, der sidder og spiller computerspil.”

Kilde: SVT

Se interview med familien Fredricson

Se og hør Ingvar Fredricson fortælle om projektet