Nyheder

Husker du Blue Hors Future Cup – du kan stadig få føl efter ham

Blue Hors Future Cup gik bort i 2012, men nu er det muligt at købe frostsæd efter den succesfulde hingst.

Foto: Future Dressage

Hingsten Future Cup, eller “Futte”, som han blev kaldt til dagligt, blev redet af Anna Kasprzak fra 2005-2012, hvor de sammen skabte mange flotte resultater.

Future Cup var Annas læremester gennem årene som Junior og Young Rider, hvor de absolutte højdepunkter for ekvipagen var i 2010, da de vandt DM for Young Rider, samt fik bronze for Young Rider til EM.

Fra Andreas til Anna

Inden Anna overtog tøjlerne på den dengang ni årige hingst, blev Future Cup redet af Andreas Helgstrand, som også markerede sig blandt de bedste med hingsten.

Af topresultater kan blandt nævnes, at Future Cup blev disciplinvinder i dressur ved materialprøven på Vilhelmsborg med karakteren 10 for ridelighed.

I 2004 fik Future Cup internationale debut ved CHIO Aachen, hvor hingsten blev nr. 3 med Andreas Helgstrand, og fra Future Cups første årgang var tre hopper udtaget til eliteskuet på Vilhelmsborg, hvor alle tre opnåede medalje.

Future Cup var efter Florestan I med Disco-Star som morfar.

Se stamtavle

Sædbestilling skal ske telefonisk til Mette Bonefeld Thomasen 22118188 eller pr. email breeding@futuredressage.com.

Ved bestilling skal følgende oplyses: Hoppens navn og registreringsnummer, samt ejers navn og adresse, mail og telefonnummer.

Der fremsendes 3 doser:
Rate kr. 1.000,00 eks. moms, betaling netto kontant efter udlevering.
Rate kr. 2.500,00 eks. moms, pr. drægtighed, betales senest 1. oktober i året hvor sæden er indkøbt.

Da Future Cup ikke er på hingstelisten, skal hoppeejer selv søge om brug af hingsten. Øvrige oplysningspligter i forbindelse med brug af frost sæd påhviler hoppeejer.

Læs mere her