Sport

Nu kan du se startlisterne til DM i dressur

Helgstrand Event afvikler DM i dressur d. 2. – 5. juni, og startlisterne er nu online. Husk vi streamer alle klasser fra det store mesterskabsstævne.

Cathrine Dufour og Vamos Amigos til DM 2020. Foto: Zibarsport Equest

Det er lagt op til et særdeles spændende dansk mesterskab i år. Ikke mindre end 32 ryttere er meldt til start, og på listen finder vi blandt andet Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos, Nanna Skodborg Merrald på legendariske Blue Hors Zack og Blue Hors Zirrus, Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov, Charlotte Heering og Bufranco. Også Anna Kasprzak og Addict de Massa er taget til Uggerhalne for at kæmpe om medaljer, og det samme er Anna Zibrandtsen med den talentfulde Quel Filou.

Ydermere stiller Helgstrand Dressage selv med tre deltagere. Andreas Helgstrand kommer på banen med Seuzan-datteren, Queenparks Wendy, og Marianne Helgstrand er til start på Super Mario. Og så bliver det spændende at se Anne-Mette Strandby Hansen og den populære avlshingst Hesselhøj Donkey Boy.

Se hele startlisten her

Stort U25 felt

Der kommer flere og flere gode unge ryttere i sporten, og det afspejles da også i dette års Agria DRF-mesterskab for U25 ryttere. 15 ekvipager er til start, og her finder vi blandt andet ryttere som Karoline Rohmann med både Jakas Don Louvre og Aagardens Lianne og Josefine Hoffmann med Hønnerups Driver.

Se hele U25-startlisten

DM i paradressur

Traditionen tro skal der også kåres nye danske mestre i paradressur, og også her er flere kendte ryttere klar til at ride om medaljer. På startlisten er blandt andet Renee Igelski og Beyond Dreams, Susanne Jensby Sunesen og Leeds samt Camilla Christensen og Fürsten.

Alle startlister kan ses her

Gratis adgang for publikum

Der er masser at se på ved Helgstrand Event med Danmarksmesterskab i dressur 2022 Præsenteret af Mustang Trailer. Sideløbende med mesterskabsklasserne er der også 2. kvalifikation af Bundgaard Byg x Trolle Cup, UVM-udvælgelse klasser og enkelte nationale klasser. Der gratis adgang for publikum alle dage, og du kan læse meget mere på Helgstrand Events hjemmeside.

Se det hele hjemmefra

Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.

Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.

Se med LIVE her

Læs meget mere om DM i dressur og se videoer fra tidligere år.

DM i dressur 2022