Zibrasport

Video: Han er bare en dejlig dreng, siger Andreas Schou

Andreas Schou og Camilla Ernst var blandt ialt 5 rytter i omspringningen i 1.50 m Beerbaum Big Tour. Og publikum fik virkelig flot og spændende sport i klassen, der blev vundet af Andreas Schou på 8-årige Action Man.

Andreas Schou og Action Man. Foto: Zibrasport Equest

34 ryttere blev udfordret på den 1.50 m høje ranking-klasse til Longines Verdensranglisten. 5 ryttere formåede at ride fejlfrit og blandt dem Andreas Schou og Camilla Ernst. De kom i kamp om sejren mod to polske og en svensk rytter.

Det var svenske Stephanie Holmén og Telma Hastak e. Heartbeat som åbnede omspringningen med et fejlfrit ridt i 41.0 sekunder. Det matchede Andreas Schou og den blot 8-årige Action Man e. Action-Breaker med lethed. Der blev helt stille på tilskuerpladsen, da Andreas galoperede mod start. Kombinationen af Andreas erfaring og hestens store kvalitet resulterede i en fejlfri omspringning og Andreas stoppede tiden på 39,88 sekunder.
Den polske landsholdsrytter Jaroslaw Skrzyczynski lagde den 14-årige Jerico e. Wieland op i et stort tempo, og det blev nogle spændende sekunder, da han galoperede fejlfrit over målstregen 0,09 sekunder langsommere end Andreas. Endnu en polsk rytter kom til start i omspringningen, Michael Kazmierczak og Notis e. Clear to Jump, der levede op til sit navn og gik fejlfrit, men i en tid, som gav ham en tredjeplads.

Camilla Ernst og Fiona Ask. Foto: Zibrasport Equest

Camilla Ernst var sidst ude i omspringningen med Fiona Ask e. Ci Ci Senjor Ask, Camilla omspringningens første del i et højt tempo, men valgte ikke at satse alt i en snæver vending. Også hun kom fejlfrit i mål til en 5. plads i klassen.

Se springning i topklasse, når Helgstrand Event afholder Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson med CSIO3*, CSI2* og CSIU25 den 18.-22. maj 2022.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer/Pay pr view: 199 dkr.

Se program her

Start- og resultatlister