Nyheder

Dansk dobbeltsejr i kür i Kronenberg

De hjemlige paradressur ryttere har været særdeles stærkt ridende ved det internationale stævne i Kronenberg i Holland. To danske sejre i kür, afsluttede en sportslig stor weekend for rytterne.

Katrine Kristensen og Gørklintgårds Quater. Foto: Zibrasport Equest

Katrine Kristensen Grad II og Tobias Thorning Jørgensen Grad III har været helt suveræne ved det internationale stævne i Kronenberg i Holland. De var begge helt urørlige i deres grad, og tog tre sejre af tre mulige, og det med stor margin til konkurrenterne.

Søndag brød Tobias Thorning Jørgensen 80%-muren, da han og Jolene Hill opnåede imponerende 81,722% Adskillige 8-taller, 8,5 og 9-taller opnåede Tobias for sit vinderridt. Også Katrine Kristensen, der netop har vundet DM ved Helgstrand Event, var i særklasse med Gørklintgårds Quater og med 78,289% blev de også suveræne vindere af deres grad.

Læs også: Riders Corner (Lørdag ) – Helgstrand Event 2022

Nicole Johnsen og Moromax. Foto: Zibrasport Equest

Karla Dyhm Junge og Miss Daisy kom ind på 4. pladsen med 73,378% i grad III, og Line Munk Madsen havde kvalificeret Loboss Donya ind i kürfinalen, hvor de opnåede 71,222% i Grad I
Debutant Nicole Johnsen havde også kvalificeret sig til kürfialen med Moromax, hun opnåede 71,742% og hun har nu redet sig ind i bruttotruppen frem mod VM i Herning til august.

Resultater