Fagligt

Hjælp, min hoppe foler!

Det er lige op over. Vi har ventet i spænding i næsten 11 måneder, og nu er det ved at ske – min hoppe foler!
Panikken er nært forestående, hvad skal jeg gøre?

Foto: Canva

(Artiklen er tidligere udgivet i magasinet Riders NOTEBOOK og skrevet af Dyrlæge Niels Guss)

Lad os starte fornuftigt.

Op til folingen er der nogle ting ved hoppen, der ændrer sig. Dette er nogle tegn, vi kan se, og som vi kan holde øje med, inden vi bliver oppe i 14 dage for at holde øje med en hoppe, der ikke har tænkt sig at fole. Og som lige præcis foler i det øjeblik, vi lukker øjnene og bliver nødt til at sove af ren og skær udmattelse.

Tegn ved hoppen, som vi direkte kan se, er afslapning af bækkenligamenterne og perineum (mellemkødet), udvikling af yver, vokspropper på patterne og ændring væsken fra mælkekirtlerne.

Ændring af bækkenligamenterne sker fra ca. 2 uger før foling, og slaphed af hale og perineum, hvor halen kan løftes op uden modstand, sker typisk 1-2 dage før foling.

Vokspropper på hoppens patter sker typisk ca. 72 timer før foling, men igen har vi ingen regel uden undtagelse, idet visse hopper kan sætte vokspropper op til 2 uger før foling.

Udvikling af yver begynder ca. 1 måned før foling, hvor de største forandringer sker inden for de sidste 14 dage. Ændringerne begynder tidligere ved unge, førstegangsfolende hopper end ved ældre fleregangsfolende hopper. Den endelige udvikling af yver sker inden for de sidste 24-48 timer.

Der er dog nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Præmaturt mælkeløb væsentlig tid før foling kan være tegn på forestående abort. Det vil sige, at ser vi mælkeløb godt henne i drægtigheden, bør vi overvåge hoppen og få den tjekket med hensyn til fostrets sundhed og om alt er, som det skal være.

Hopper med tidligt mælkeløb bør klassificeres som ”højrisiko”-hopper, hvor vi nærmere bør følge fostrets sundhed.

Hoppens yver. Her med små vokspropper. Foto: Shutterstock

FORBEREDELSE AF HOPPEN

Som en tommelfingeregel kan vi sige, at ca. 14 dage før forventet foling skal hoppen være på det sted, hvor vi vil have folingen til at foregå. Det vil sige i et specielt staldafsnit/boks eller lignende. Det er vigtigt, at vi etablerer en tryg rutine for hoppen, at vi gør tingene på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Herved bliver hoppen tryg. Er hoppen derimod utryg, kan hun udskyde folingen i dagevis, indtil hun føler sig tryg.

Jeg skal her også nævne, at de fleste folinger sker mellem kl. 23 og 04, da der som oftest er mest ro på dette tidspunkt.

Og ro i stalden/området, hvor hoppen opholder sig, er bestemt afgørende. Her er der mange, der benytter sig af videoovervågning af boksen eller brug af en folingsalarm. En folingsalarm er typisk en gjord omkring hoppen, der registrerer sammentrækningen af maven. Den er typisk koblet til enten mobiltelefon eller en alarm. Fejlalarmer vil dog forekomme i perioden op til folingen, da føllet ændrer leje i hoppens mave i dagene op til foling.

Og netop i perioden op til foling vil nogle hopper udvise uro, som kan vise sig som koliksymptomer. Dette skyldes, at føllet flytter sig inde i hoppen, ændrer position, og at der derved kan blive øget tryk på hoppens indre organer. Typisk vil hoppen respondere på at skridte en tur og falde til ro igen. Det kan dog være nødvendigt at tilkalde dyrlæge for at tjekke, at alt er ok og eventuelt give hoppen lidt smertestillende. ”Kolikanfaldene” er typisk kortvarige og forbigående, ellers skal vi mistænke, at der kan være noget galt.

Helt op til foling vil hoppen typisk vise nedsat appetit og spise mindre. Dette er helt normalt. Hun vil også søge væk fra flokken, hvis hun går sammen med flere på fold for at få ro. Dette er helt klare tegn på nært forestående foling. Men husk igen, at vi har at gøre med biologi, og tegnene behøver ikke være så klare.

NÅR FOLINGEN GÅR I GANG…

Vi starter med at bandagere det øverste af hoppens hale samt vaske den ydre kønsåbning og perineum med rent vand og en mild sæbe, inden vi tørrer området.

Hvis hoppen har fået lavet en Caslich-operation, hvor den øverste del af hoppens kønslæber er syet sammen, skal vi være lidt på forkant. Typisk vil man nogle dage før, når hoppen begynder at blive løs omkring ligamenterne i bækken og halerod (= bløde op omkring halerod), lokalbedøve området let og klippe hoppen op, så skadeåbning har den normale dimension, og hoppen ikke sprækker, når føllet drives ud under foling.

Under ovenstående procedure tæt på folingen, vil man helst undgå at bedøve hoppen, og man vil klart foretrække at have hende stående i en tvangsboks. Vi vil ikke risikere, at bedøvelsen påvirker føllet i negativ retning.

Og vi har styr på folingsboksen, som har et godt lag tør strøelse, rolige omgivelser og ingen stressfaktorer i stalden. Så er vi klar til at modtage vores føl.

FOLINGEN KAN KLASSISK INDDELES I 3 STADIER:

STADIE 1: Dette stadie involverer sammentrækning af livmoderen og åbning af livmodermunden (børmunden). Varigheden af denne fase er typisk 1 time, men kan variere fra 30 minutter til 6 timer. Og hoppen kan faktisk påvirke denne fase. Hvis hun forstyrres eller føler sig utryg, kan hun udsætte denne fase i timer, ja helt op til dage. Føllet bliver meget mere aktivt i denne 1. fase. Man kan se føllets bevægelser i hoppens flanke. Føllet ændrer position fra ”upside-down” til ”højre side” op. Hoppen kan hjælpe føllet i denne fase og rulle sig. Her må vi altså ikke forhindre hoppen i at rulle sig, men igen skal vi skelne mellem, hvad der er normalt, og andre tilstande af smerte og rulning, som ikke er normal adfærd for hoppen. Igen må vi observere og ikke gå i panik.

Normale tegn ved stadie 1: Hoppen ruller sig, sparker mod maven, ser tilbage på maven, nedsat appetit (problem ved overvægtige ponyer, der kan udvikle fedtlever ved nedsat eller ophørt ædelyst), svedudbrud, hyppig gødningsafgang og urinering, rejser og lægger sig, flehmen (overlæbe løftes).

Stadie 1 afsluttes ved afgang af fostervandet, ”vandet går”. Dette er en større mængde væske, let rødfarvet.

STADIE 2: Nu er vi i gang. Defineres som leveringen af føllet. Hoppen er i denne del meget afhængig af aktiv deltagelse af føllet. Et svagt eller dødt føl vil derfor forhale denne proces og gøre, at folingen går i stå. Et dødt føl inde i hoppen kræver ofte hjælp fra dyrlægen og er ikke nemt at få ud. Netop fordi føllets egen hjælp under uddrivningen er af afgørende betydning for hoppen og for os.

Stadie 2 tager oftest 20 minutter. Det kan variere fra under 10 minutter og helt op til en time.

Normale tegn ved stadie 2: Under denne fase vil hoppen typisk ligge ned og have aktive sammentrækninger af maven. Hoppen vil typisk ligge ned på den ene side. Man kan dog opleve, at nogle hopper foler stående.

Når føllet presses ind i bækkenkanalen (fødselsvejen), strækkes det omkringliggende væv, og vigtige hormoner frigives, som resulterer i sammentrækningen af maven og livmoderen (hedder Fergusons refleks).

Sammentrækningerne af maven (veer) er meget stærke og varer mellem 15-60 sekunder. Typisk ser vi flere på hinanden følgende sammentrækninger efterfulgt af en kort periode med hvile (2-3 minutter), hvorefter sammentrækningerne starter igen.

Hoppen vil her typisk vende og dreje sig.

Føllet er lige kommet ud. Foto: Canva

Kort efter, at vandet er gået, vil vi se amnion-sækken, som er den hinde, der direkte omkranser fostret. Denne pose er blå-hvid-agtig og ligner en ballon. Når føllet er på vej ud og ved at passere igennem bækkenkanalen, er det en god ide at fjerne hinden fra fostrets hoved og mule, så føllet kan trække vejret.

Betegnelsen født i hammen kan kobles sammen med ovenstående. Her ser vi typisk, at hoppen selv har folet, og at hinden ikke er bristet, hvilket resulterer i at føllet ikke kan trække vejret og kvæles umiddelbart efter foling.

Dog skal det siges, at under normale omstændigheder vil føllets egne bevægelser under uddrivningen få hinden til at briste.

Vi skal holde øje med flere ting. Er ballonen, som præsenteres ved skedeåbningen, ikke blå-hvid-agtig, men i stedet gul-brun, tyder det på afgang af meconium (fæces, det første fra føllet). Dette tyder på, at føllet er stresset (som ved mennesker og fødsel). Der er her også risiko for, at føllet har inhaleret fostervand.

Hvis vi i stedet ser en kødagtig, rød-brun struktur (og ikke blå-hvid), er det navlestrengsregionen, der præsenteres først, og viser, at moderkagen er løsnet. Dette er en absolut nødsituation, og føllet skal ud hurtigst muligt og sikres tilførsel af luft/ilt.

Ved normal foling ser vi to ben præsenteret i skedeåbningen, det ene ben lidt længere fremme end det andet. Føllets hoved hviler på forknæene. Når føllet er nået ind i fødselskanalen, ser vi voldsommere og hyppigere veer, indtil føllets hofter er igennem kanalen. Her kan vi se, at den liggende hoppe kan hvile sig flere minutter, inden føllet endelig uddrives helt. Der er altså ikke noget galt. Man kan her assistere hoppen ved træk i forbenene for at få føllet ud.

Omvendt skal vi også under uddrivningsfasen passe på ikke at forcere denne. Hoppens fødselskanal skal have tid til at udvide sig. Vil vi hjælpe for meget og går ind og henter benene frem og trækker, er der stor risiko for at ødelægge hoppen og lave unødvendige udrivninger på hende.

Stadie 2 slutter med den endelige uddrivning af føllet og varer ca. 15-60 minutter.

Stadie 2 giver ofte mange følelsesladede opkald til dyrlægen… Og det er helt ok, og jeg kan efter mange år som dyrlæge godt forstå det. For hvornår skal man gribe ind og hjælpe, og hvordan kan hoppen klare det selv. Igen skal vi huske på, at en drægtighed og en foling ikke er en sygdom. Naturen er fantastisk og kan klare mange ting selv. Alligevel kan hjælp være på sin plads. Og overvågning er altid på sin plads, så vi kan gribe ind, hvis noget ikke forløber planmæssigt.

Vi skal gribe ind, hvis der ikke ses stærke veer og fremskridt i folingen ca. 15 minutter efter af vandet er gået.

Hvis vi kun ser et ben og føllets hoved, to ben og intet hoved eller kun ser føllets hoved. Her kan være tydelige tegn på, at føllet er lejret forkert og vil have svært ved at komme ud.

Hvis moderkagen (placenta) er på vej ud før føllet. Dette er en nødsituation.

Hvis føllets ene ben er på vej ud gennem anus. Nødsituation. Der er sket en perforation af fødselsvejen, og hjælp er påkrævet.

Noget af det værste, man kan opleve, er en hoppe, der presser voldsomt på og har meget stærke veer, og noget af det første, man ser i skedeåbningen, er tarme. Dette er en absolut nødsituation. Her er der sket perforation af hoppens livmoder, eller hoppen har presset så hårdt på, at tarme begynder at pose sig ud igennem endetarmen. I så ekstreme situationer har jeg faktisk oplevet, at føllet har været levende endnu. Men det kræver øjeblikkelig hjælp. I disse tilfælde står hoppens liv næsten aldrig til at redde.

Når føllet er kommet ud og ligger bagved hoppen, lader man typisk navlestrengen være intakt, indtil den brister, ved at føllet rejser sig eller hoppen bevæger sig. Nogle mener, at det er vigtigt for føllets blodforsyning, at den er intakt så længe som muligt. Jeg tror, det er godt, den brister af sig selv. Men brister den lige umiddelbart efter foling, skal man ikke gå i panik. Det gør ingen forskel for føllet, og føllet er ikke svagere af den grund.

Nyfødt føl. Hoppen har rejst sig og efterbyrden er ikke afgået. Foto: Shutterstock

STADIE 3: Defineres som fasen, hvor moderkagen (placenta) ryger ud, og hvor livmoderen trækker sig sammen, og hvor væske og rester presses ud.

Denne fase tager ca. 1-3 timer.

De stærke sammentrækningsfaser kan inducere smerte og koliksymptomer. Hoppen kan rejse og lægge sig i denne fase.

Hvis hoppen udviser stærke koliksymptomer, kan man gå med den for at forhindre selvbeskadigelse og skade på føllet. Typisk responderer de godt og hurtigt på dette, men…

Igen skal vi være vågne, idet der kan være andre årsager til kolik ved den nyligt folende hoppe. Som komplikationer kan nævnes ruptur af blindtarmen, stortarmsdrejning og bughindebetændelse.

Lette koliksymptomer giver på den anden side mening, idet livmoderen, som har huset vores føl, i løbet af ca. 12 timer har trukket sig så meget sammen, at den kun fylder 1,5 gange en normal livmoder. Det er vildt fascinerende, hvad naturen kan!

Efter overstået foling skal føllet op og die. Både for at få råmælk (colostrum), så vi kan få gang i føllet og få meconium (= tarmbeg = det første, der afgår fra endetarmen) ud. Samtidig gør det, at føllet dier, at der blandt andet frigøres oxytocin i hoppen. Oxytocin er med til lægge yderligere mælk ned i yveret og sammentrække livmoderen, hvorved moderkagen løsnes.

Det er vigtigt, at vi igen maner til ro efter foling. Ja, det er vildt spændende med det nye føl, men hoppe og føl skal have ro til at bonde; hoppen skal have tid og ro til at nurse sit føl.

Vi kan rengøre yver let, hvis det er blevet beskidt under foling, så det er klart til, at føllet skal die.

Endvidere, hvis moderkagen ikke er afgået, bindes en knude på denne, så hoppen ikke træder på moderkagen med risiko for at ødelægge denne.

Når føllet er kommet op, nogle gange hjælper vi det godt på vej, skal vi have føllet til at die. Tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed. Det kan godt tage tid!

Det er af afgørende vigtighed, at føllet dier og får råmælk (colostrum). Det er så at sige hele forsvaret til dets fremtidige liv og sikrer en god start. Samtidig er det med til at sikre, at der kommer gang i tarmsystemet, og at der kan komme afgang af tarmbeg, som er det første, der ligger i føllets rektum. Drikker føllet ikke nok, og kommer der ikke gang i meconiumafgang, ser vi en forstoppelse ved det nyfødte føl med kolik til følge. Man kan ved mangelfuld afgang bruge et klysma. Igen kan det være en god ide at konsultere dyrlægen. Og ja, der er beskrevet forgiftningssymptomer ved føl ved overdreven brug af klysma!

Føllet har fundet hoppens yver og dier. Foto: Canva

Tilbageholdt efterbyrd, hvad og hvornår, og normalt/u normalt.

Normalt skal moderkagen afgå inden for 2-4 timer efter foling. Men kendskab til hoppen er sandsynligvis vigtigere. Dette skal forstås på den måde, at nogle hopper kan have moderkagen siddende 6-8 timer uden problemer. Nogle gange ved lidt koldere vejr kan dette ses og ikke være et problem for hoppen.

Samtidig vil føllets dien ofte hjælpe på afgang af efterbyrden.

Og ved andre hopper kan vi se et problem med tilbageholdt efterbyrd, selv efter få timer.

Derfor skal vi nok i stedet se på hoppen samt på, hvordan moderkagen ser ud i stedet for at sige, at den skal være afgået efter præcis 3 timer!

Det er dog en god ide at få dyrlæge til at tjekke hoppen, hvis moderkagen har siddet igennem nogle timer. Også at gennemgå moderkagen (skal ligne at par ”lange herreunderbukser”). Er den afgået, inden dyrlægen kommer, kan man gemme den. Grunden til, at jeg maner til respekt omkring dette, er, at sidder der bare et 5-kroners stykke tilbage af moderkagen i hoppen, kan dette give en voldsom infektion i livmoderen med efterfølgende forgiftning og forfangenhed til følge. Hopperne bliver meget syge af dette og kan i værste fald dø af forgiftningen.

Som en afsluttende kommentar vil jeg sige, at en drægtighed og foling ikke er en sygdom. Min pointe er bare, at vi skal tænke os godt om og bruge vores sunde fornuft, så kommer vi langt.

Og eventuelt bruge de ældre avleres viden. De har taget imod føl et helt liv igennem og kan en masse ting, som man skal være opmærksom på. De har min dybeste respekt, og vi skal huske at bruge hinanden på denne måde.