Nyheder

Josefine lagde sig i front i U25

Der var 13 deltagere i mesterskabet for U25 hos Helgstrand Event i dag, og det blev et velkendt og succesfuldt par, som lagde sig i spidsen af konkurrencen da Josefine Dahl Hoffmann og Hønnerups Driver dansede til sikker sejr.

Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver. Foto: Zibrasport Equest

Der er hård kamp om medaljerne i Agria DRF-Mesterskab for U25 – Det var det erfarne par Josefine Dahl Hoffmann og Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov (opdr. Stutteri Hønnerup) som lagde sig i front. Den nu 18-årige tidligere guldvinder ved UVM for 5-års Driver er fortsat lige imponerende på en bane med spektakulær galop og trav, desværre koster hans korte skridt dyre points, og en misforståelse i et anspring trak ned på pointskontoen, men Drivers kvalitet holdt ham helt i front, i kombination med Josefines gode overblik, og den afsluttende midterlinje blev vist med en smuk piaffe. De scorede 72,465% og det gav dem sejren.

Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre. Foto: Zibrasport Equest

Karoline Rohmann havde to heste til start, og med erfarne Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic (opdr. Jan og Karina Koefoed-Nielsen) red hun sig ind på andenpladsen med 71,465% Karoline har været en del af ungdomslandsholdene fra ponyårene, og nu er hun godt på vej mod den helt store sport.

Det blev berider Laura Kristine Thorup og avlshingsten Blue Hors Veneziano e. Vivaldi, som red sig ind på tredjepladsen et procentpoints efter Karoline Rohmann. Dermed er mesterskabet forholdsvist åbent inden kürfinalen søndag.

Start- og resultatlister

Laura Kristine Thorup og Blue Veneziano. Foto: Zibrasport Equest

Gratis adgang for publikum

Der er masser at se på ved Helgstrand Event med Danmarksmesterskab i dressur 2022 Præsenteret af Mustang Trailer. Sideløbende med mesterskabsklasserne er der også 2. kvalifikation af Bundgaard Byg x Trolle Cup, UVM-udvælgelse klasser og enkelte nationale klasser. Der gratis adgang for publikum alle dage, og du kan læse meget mere på Helgstrand Events hjemmeside.

Se det hele hjemmefra

Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.

Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.

Se med LIVE her

Læs meget mere om DM i dressur og se videoer fra tidligere år.