Sport

Andreas og Sara viste høj klasse i Aachen

Ved CHIO Aachen fredag har Andreas Helgstrand og Jovian samt Sara Aagaard Hyrm og Atterupgaards Cooper repræsenteret Danmark.

Jovian og Andreas Helgstrand. Arkivfoto: Helgstrand Dressage

Deltagerne i CDI4* red allesammen Grand Prix i onsdags. Derefter kunne de vælge mellem at stille til start i lørdagens kür eller fredagens Special.

Mens Cathrine Dufour og Lone Bang Larsen skal ride til musik, så foretrak Andreas Helgstrand og Jovian at prøve kræfter med Grand Prix Special – ligesom ni andre ekvipager.

Læs også: Dufour og Bohemian slog verdenseliten i Aachen

Og mon ikke parret havde masser af selvtillid i bagagen efter, de havde fået 74.761% og en femteplads i Grand Prix.

De tyske kommentatorer var enige om, at Jovians trav og passage-program var endnu bedre i dag, og ekvipagen lå da også til over 80 %, da det var overstået.

Desværre kom Jovians manglende rutine til syne i piafferne, og det blev dermed til en score på 72,532% og en placering som nummer fire.

Sara Aagaard Hyrm blev 4’er

Tidligere fredag var ungrytterne på banen i CDIY, og Sara Aagaard Hyrm Atterupgaards Cooper var ene dansker.

Læs også: Video: Sara Hyrm træner hos Isabell Werth

Hun gjorde det godt på den kun otteårige vallak – 72.147 % og en fjerdeplads fik det talentfulde par.

Se resultatlisten