Zibrasport

Gå ikke glip af de mange spændende events ved Herning2022

Vidste du, at VM i Herning byder på meget mere end verdensklasse ridning? Få her det store overblik over de mange ekstra events, som du kan live streame hos Zibrasport Equest under mesterskaberne!

Det imponerende VM-anlæg i Herning, hvor der vil være masser af aktiviteter alle dage. Foto: Herning 2022

Kan du heller ikke få nok af Herning2022, så byder mesterskaberne heldigvis på en masse spændende ekstra events, som du kan nyde mellem konkurrencerne. I denne artikel tager vi dig igennem alle de events, som du kan se live på Zibrasport Equest.

OBS: Vær opmærksom på at dette er et foreløbigt program, som kan ændre sig

Riders Corner

Kan du lide at holde dig opdateret på alle konkurrencer, vindere og generelt hvad der sker under Herning2022? Så er Riders Corner stedet for dig! Hver dag under VM vil vi hos Zibrasport Equest sende live fra vores studie, hvor du kan møde dagens hovedpersoner og få de vigtigste highlights. Vi sender live første gang torsdag den 4. august og fredag den 5. august, hvor du kan følge studiet én gang om dagen. Under resten af mesterskabet vil Riders Corner blive sendt live to gange om dagen.

Clinics med Sissel Sandø Ulbæk

Sissel Sandø Ulbæk ejer og driver virksomheden Young Horse Performance, som er specialiseret i at udvikle unge heste fysisk og mentalt. Under Herning2022 vil hun afholde to clinics i Agria Pony Arena, som du kan streame live på Zibrasport Equest.

Lørdag den 6. august kan du opleve Signaler og kommunikation med din hest, hvor Sissel vil gå i dybden med, hvordan du kan skabe en bedre forbindelse til din hest og dermed undgå misforståelser.

Søndag den 7. august vil Sissel have fokus på miljøtræning og hvorfor det er vigtigt for at forberede din hest på uventede og uvante situationer.

Sprog: Engelsk

Foredrag med Rikke Buhl og Lise Berg fra Københavns Universitet

Professor ved Københavns Universitet, Rikke Buhl, arbejder til dagligt med hestekardiologi. Hendes arbejde er fokuseret omkring kardiovaskulære ændringer til træning, hvilket ofte kaldes ”Athlete’s Heart” (atlets hjerte) samt hjertearytminer hos heste.

Lise C. Berg er lektor ved Københavns Universitet og her arbejder hun med ortopædi og ydeevne helt fra celleniveau og til hesten i helhed.

Ved dette event vil Rikke og Lise tage os igennem stamcelleterapi og hestens ”Athlete’s Heart”.

Stamcelleterapi – hvad er det, og hvad kan det gøre? Halthed er den typiske årsag til tidlig pension hos konkurrenceheste. De nuværende behandlingsmuligheder er begrænsede, og de fokuserer primært på symptomerne og i stedet for årsagen til skaden. I de senere år er en række biologiske regenererende terapier dog blevet mere tilgængelige og her er stamcelleterapi en utrolig spændende ny behandling. Men hvad er fup, og hvad er fakta? I dette foredrag vil du blive guidet gennem den nyeste viden på området.

Hesteatletens hjerte – har hjertearytmi indflydelse på hestens ydeevne? Hjertearytmi er relativt velkendt hos konkurrenceheste. I dette foredrag vil du derfor også blive klogere på hjertets funktion, hvorfor hjertearytmi kan resultere i dårligere ydeevne og ikke mindst hvordan vi kan diagnosticere samt behandle det hos hesten.

Sprog: Engelsk

Tina Dufour – clinics om hestepleje præsenteret af Blue Hors Care

Tina Dufour er kendt for hendes inspirerende Instagramprofil, hvor hun viser alt fra perfekt velplejede heste til fletteteknikker og andre hestepleje hacks. Under Herning2022 vil Tina afholde hele tre clinics om pleje i samarbejde med Blue Hors Care i Agria Pony Arena.

Onsdag den 10. august: Her vil Tina demonstrere og forklare teknikkerne til pleje af din dressurhest forud for en konkurrence

Fredag den 12. august: Her vil Tina demonstrere og forklare teknikkerne til pleje af din springhest forud for en konkurrence

Lørdag den 13. august: Her vil Tina afholde en clinic for børn med fokus på sikkerheden i stalden og vigtigheden i at pleje din hest, inden du rider den.

Events med Tristan Tucker

Han har trænet heste fra deres spæde start til Grand Prix niveau, undervist elever på internationalt plan og givet både demonstrationer og clinics om hans selvudviklede TRT-metode over hele verden – Tristan Tucker er et velkendt navn i rideverdenen, og nu er han også at finde til Herning2022, hvor han vil afholde to spændende events.

Fredag den 12. august: Oplev Q&A med Tristan Tucker som giver publikum ved Herning2022 en unik mulighed for at stille spørgsmål direkte til ham. Spørgsmålene vil blive stillet over sociale medier og udvalgt til Tristan, som vil besvare spørgsmålene på Zibrasport Equest scenen i en samtale med Louise Hededam.

Lørdag den 13. august: Hvad har heste egentlig brug for fra os mennesker? Det får du svaret på under lørdagens event med Tristan, hvor han med en ukendt hest vil demonstrere effekterne af TRT-metoden.

Derudover vil Tristan Tucker medbringe en særlig overraskelse til Show Night præsenteret af Mustang Trailers.

Sprog: Engelsk

Mød Alizée Froment

Franskmanden Alizée Froment har været involveret i ridesporten hele livet – både som succesfuld dressurrytter på internationalt Grand Prix niveau og som træner for det franske pony dressur landshold. Siden 2009 har hun delt sin filosofi i et show, hvor hun viser, hvordan de allermest tekniske dressurøvelser kan blive reddet med kun et reb rundt om halsen. Fredag den 12. august kan du også opleve Alizée Froment, når hun gæster Herning2022 med sit show A path towards liberty work with Alizée Froment. 

Sprog: Engelsk

Oplev mentaltræneren Poppy Blandford

Poppy Blandford arbejder internationalt som Mental Performance Coach specialiseret i ridesporten. Gennem hendes tætte arbejde med forbund, udviklingsteams, hold, trænere og internationale ryttere har Poppy opbygget et stærkt omdømme på baggrund af sin særlige evne til at influere atleternes præstation under både konkurrence og træning. Grundet Poppys baggrund som rytter forstår hun indgående ridesportens særlige krav, hvilket har ført hende til at arbejde med alt fra ponyryttere til OL deltagere.

Ved Herning2022 kan du opleve Poppy ved to spændende clinics.

Lørdag den 13. august: Hvorfor er mentaltræning vigtigt? Tips og tricks med Poppy Blandford. Her kan du blive klogere på vigtigheden af mentaltræning i ridesporten, og ikke mindst hvordan du kan implementere det i både trænings- og konkurrencesituationer.

Søndag den 14. august: Højt præstationsniveau med Poppy Blandford. Her får du et indblik i, hvordan nogle af verdens allerbedste ryttere forbereder sig mentalt til store stævner som VM. Du vil også høre om de forskellige teknikker, de bruger i løbet af en konkurrencedag.

Sprog: Engelsk

OBS: Vær opmærksom på at dette er et foreløbigt program, som kan ændre sig

Det imponerende VM-anlæg i Herning, hvor der vil være masser af aktiviteter alle dage. Foto: Herning 2022