Sport

EM-bronze i ponydressur til Danmark

Selma Ludvigsen, Andrea Hamann Sand, Josephine Gert Nielsen og Cornelia Munch Sinding har sørget for medalje til Danmark ved EM i Strzegom.

Cornelia Munch Sinding og træner Selina Solberg Foto: agnfoto

Det danske ponydressurhold har netop redet en flot bronzemedalje i hus ved FEI European Championships i Polen.

Onsdag fik Danmark den bedst tænkelige start på stævnet, da første afdeling af holdkonkurrencen blev afviklet.

Selma Ludvigsen scorede 71,743%, mens Andrea Hamann Sand red et program til 72,486%.

Læs også: Disse ponyekvipager skal til EM

Og i dag, torsdag, skulle medaljerne så fordeles. Igen viste de danske dressurryttere høj klasse på banen i Strzegom.

Det danske EM-team Foto: Agnfoto

Josephine Gert Nielsen og den kun otteårige KASTANIENHOF CRIMSON GOLD red et flot program, som dommerne belønnede med 74,457%.

Sidste danske islæt var Cornelia Munch Sinding og TERBOFENS CHARICO. Med et sikkert ridt sikrede hun, at Danmark fastholdt tredjepladsen – og parret blev samtidig bedste danske ekvipage med et resultat på 74,857%.

Se også: Cornelia Munch Sinding er udtaget til landsholdet

Ny Europamester blev Tyskland med 226,3, mens Holland blev toer med 223,2. Danmark sluttede med 221,8.

Se resultatlisten her: https://zawodykonne.com/zawody/50/tour/1171/8036… og følg EM for ponyer live.

Fredag afgøres holdkonkurrencen i springning – Danmark ligger pt. på en delt førsteplads med tre fejlfrie runder.