Nyheder

Hvem bliver finalisterne i årets dressur championat?

Det finder vi ud af i weekenden, når de to mellemrunder rides på Heslegård Sportsrideklub og Grindsted Rideklub. Følg med LIVE på Zibrasport Equest!

Jeanna vandt 5-års championatet i dressur 2021. Foto: Zibrasport Equest

I uge 41 skal Pavo og DRFs championatsfinaler i både dressur og springning afvikles hos Blue Hors, men inden da skal vi have fundet årets finalister. I denne weekend bliver det afgjort hvilke ungheste, der skal konkurrere om titlen i dressur, når mellemrunde ØST og mellemrunde VEST bliver redet på henholdsvis Heslegård Sportsrideklub og Grindsted Rideklub.

Hård konkurrence om finalepladserne

Der er nok at holde øje med i weekendens mellemrunder, som er spækket med spændende navne blandt både ryttere og ungheste.

I Grindsted kan du bl.a. glæde dig til at opleve VM guldvinderen Nanna Merrald sammen med Blue Hors Monte Carlo i 5-års klassen og den nykårede UVM guldvinder Victoria E. Vallentin med Sparkling Champagne i den indledende 4-års kvalifikation – en klasse hvor hele 47 ekvipager er til start.

Læs også: Victoria sikrer dansk guld i 5-års finalen ved UVM

Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors Zack under deres Grand Prix i Herning. Foto: Riders Notebook

Mellemrunde VEST byder på et væld af seværdige ekvipager som er værd at holde øje med, der tæller navne som Anders Uve Sjøbeck Hoeck, Moisés Azuar, Silje Bakken, Michelle Hvid og Severo Jurado López.

Også i Heslegård er der nok at holde øje med i mellemrunde ØST. Glæd dig bl.a. til at følge Selina Solberg Vittinghus, som har hele fem Atterupgaard heste med sig foruden Netstutteriets Daiquiri. Også Anna Zibrandtsen har flere heste med sig, hvoraf bl.a. Franklini bliver spændende at følge. Derudover kan du også få Hesselhøj Dream efter Hesselhøj Donkey Boy at se i 6-års championatet sammen med Jan Møller Christensen.

Selina Solberg Vittinghus på Delorean. Foto: Zibrasport Equest

Se med LIVE

Du kan følge begge mellemrunder LIVE på Zibrasport Equest, når vi streamer derfra både lørdag og søndag. Som Premium medlem kan du se med GRATIS hele weekenden fra begge stævner. Er du ikke Premium medlem, kan du i stedet købe Pay pr. view adgang for 99 kr. pr. event (giver adgang til streaming både lørdag og søndag fra én mellemrunde).

Få adgang til mellemrunde ØST her

Få adgang til mellemrunde VEST her