Sport

Cathrine: Jeg har altid elsket rugbrødsarbejdet

I en stor artikel i magasinet Idrætsliv, fortæller Cathrine Laudrup-Dufour om sin hverdag, sine mål og ambitioner og taler om savnet af Vamos Amigos

Magasinet Idrætsliv har bragt en stor artikel med Cathrine Laudrup Dufour © FEI/Leanjo de Koster

“Det har været det vildeste år. Jeg var i min første VM-finale! Og så blev jeg nummer to! Jeg red over 90 (point, red) i Herning! Der er kun tre-fire, der har redet 90, og jeg er en af dem! Det er fedt!” siger Cathrine Laudrup-Dufour, så man næsten kan høre alle udråbstegnene. “2022 har været et for vildt år. Det har nok været min karrieres højdepunkt indtil videre rent resultatmæssigt.

Sådan fortæller Cathrine i en stor artikel i magasinet Idrætsliv. Hvor hun fortsætter:

”Det var kæmpestort at blive verdensmester sammen med mine holdkammerater. Glæden var bare tifoldig, fordi vi var så mange til at dele den. Det er sjovt at vinde individuelt, men når man har en god vibe på et landshold, så er det noget helt særligt. Så er det noget, man gør sammen med ligemænd og ligekvinder,” siger Cathrine Laudrup-Dufour. 

Cathrine Laudrup Dufour og Vamos Amigos ved VM i Herning. © FEI/Leanjo de Koster

Adios Amigos

Lidt skår i guldglæden over det fantastiske år har der dog også været for Cathrine Laudrup-Dufour. VM i Herning blev nemlig det sidste store stævne, hvor Cathrine Laudrup-Dufour kunne ride på hesten Vamos Amigos. Familien, der ejer hesten, har besluttet, at den skal hjem og ikke længere være en del af Cathrine Laudrup-Dufours stald. Sådan er livet også som professionel dressurrytter.
“Desværre, men det er vores lod. Vores heste er tit ejet af nogle andre hesteejere, som så stiller dem til rådighed for mig. Jeg har haft og redet Vamos Amigos i fire-fem år,” fortæller hun og lyder en lille smule trist. Det er ikke den fedeste fornemmelse at måtte sige farvel til sin bedste hest.
“Det er megahårdt. Man bruger fem, otte, eller 10 år på at uddanne en hest. Og så er det en hest, der er en ud af 10.000! Det er en karklud i ansigtet, når ejerne så på et tidspunkt vil sælge den eller have den hjem for at ride den selv,” siger hun.
Cathrine Laudrup-Dufour ser dog alligevel lyst på fremtiden. Vamos Amigos er nemlig langt fra den eneste dressurhest med internationalt potentiale i de mange bokse i staldene i Fredensborg. “Jeg har stadig Bohemian, og det er planen, at den skal blive hos mig, og forhåbentlig kan den gøre sig. Og så har jeg også en ny hest på vej, som hedder Vividus,” fortæller hun. 

Cathrine Laudrup-Dufour og Vividus Qre. Foto: Zibrasport Equest

Om hverdagen fortæller hun: “Jeg har altid elsket rugbrødsarbejdet. Jeg elsker hverdagen med mit team. Jo, det er da også fedt, når vi skal rejse rundt til store stævner, men det er ikke det, der driver mig til at gøre, hvad jeg gør.

Konkurrencerne er en del af arbejdet og en måde at tjekke op på, at vi er på rette spor og rette vej. Men jeg trives virkeligt godt derhjemme. Jeg higer ikke på samme måde efter rampelyset, som følger med stævnerne. For mig er det bagsiden af medaljen,” siger hun.

Hun ved dog godt, at det er en helt uundværlig del af den forretning, som Cathrine Laudrup-Dufour også driver: En benhård forretning, hvor hun rejser rundt og finder unge heste, der har potentialet til at blive den nye Cassidy, Bohemian eller Vamos Amigos. Heste, der kan vinde guld – og sælges for guld.

Det er ikke kun medaljen,

vi gør det for

Cathrine Laudrup-Dufour

“Jeg er meget bevidst om, at det er en kæmpestor del af det, jeg gør: At jeg viser mig til de gode stævner, men… jeg holder virkelig af hverdagen, og det tror jeg også, at man er nødt til at gøre,” siger hun.

Hun fortæller, at der bestemt ligger en motivation i tanken om at stå med en OL-medalje i Paris 2024, men det er ikke derfor, at hun gør det. “Det er jo et dyr, vi elsker. Vi er et kæmpe team, som arbejder sammen om de her dyr hver dag, og selv i hverdagen giver de noget tilbage til en. Hver eneste dag. Det er ikke kun medaljen, vi gør det for.”

Læs hele artiklen HER